23948sdkhjf

Skalflex opkøbt af Sika-koncernen

Sika har pr. 23. maj 2019 opkøbt ParexGroup, som i Danmark ejer Skalflex.

Parex, der er international producent af mørtler, havde i seneste regnskabsår en omsætning på 8 mia. DKK. Dermed kommer Sika i 2019 op på en omsætning på over 53 mia. DKK.

Sika og Parex' produktsortimenter komplementerer hinanden. Med opkøbet vil Sika udvide sin produktportefølje og styrke sin position inden for kemikalier til byggebranchen.

Direktør: Styrkelse af koncernen
Parex’ danske datterselskab er Skalflex A/S. Sikas erhvervelse af Parex indebærer, at Sika Danmark A/S og Skalflex A/S nu er søsterselskaber i Sika-koncernen.

- Vi ser frem til samarbejdet og byder alle Skalflex-medarbejdere velkommen i Sika-familien, siger Anders Beier, Direktør hos Sika Danmark A/S.

- Skalflex er førende indenfor mørtel og løsninger til facade, og er samtidig stærkt repræsenteret hos tømmerhandlere og byggemarkeder. Det komplementerer Sikas sortiment og position i markedet, og begge virksomheder kommer til at styrke og understøtte hinanden, siger han.

Skalflex har base i Viborg med produktion i henholdsvis Viborg og Brædstrup, og virksomheden beskæftiger i dag 25 medarbejdere.

- Vi glæder os over at være blevet en del af Sika-koncernen, som er et perfekt match for os, siger Poul Jensen, Direktør i Skalflex A/S.

I de kommende måneder vil Sika Danmark og Skalflex sammen arbejde på at finde ud af, hvordan det fremtidige samarbejde mellem de to skal skrues sammen. Indtil videre vil Sika Danmark og Skalflex derfor fortsætte som to selvstændige virksomheder med hver sine funktioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093