23948sdkhjf

Toppen er nået for 639 nye studieboliger i Lyngby

Kransen var højt til vejrs torsdag den 6. juni, da der blev fejret rejsegilde for det unikke byggeprojekt på Skovbrynet i Lyngby. 

Byggeriet omfatter i alt 639 studieboliger samt 147 virksomheds- og seniorboliger. 

- Rejsegildet markerer, at vi nu har nået toppen på et unikt og anderledes projekt. Et byggeri som dette kræver både vedholdenhed og dedikation, sagde Lars Hagstrøm, udviklingsdirektør hos bygherren BaseCamp Student Scandinavia, ved rejsegildet. 

Det 41.234 kvm store projekt opføres i joint venture af Jørgen Friis Poulsen A/S og tyske Max Bögl. Lars Gitz Arkitekter, ÅF samt Kragh & Berglund er rådgivere. 

Michael Cohen, regionschef hos Max Bögl sagde også et par ord på dagen: 

Fakta: Skovbrynet

Byggeomkostninger: 530 mio. kr.

Entreprenør: Joint venture JFP / Max Bögl

Arkitekt: Lars Gitz Architects

Omfang: 639 studieboliger samt 147 company apartments og seniorboliger

Tid: Byggestart juni 2018, levering juni 2020 og åbning september 2020 for studieboligerne samt december 2020 for de øvrige boliger.

- Byggeriet har jo meget speciel arkitektur af Lars Gitz Arkitekter. Mange skrå vinkler, overgange, som giver en masse komplekse problemer og mange udfordringer først for arkitekterne og så for Ingeniørerne fra ÅF og efterfølgende hos vores entreprenører. Det har Ikke altid har været lige nemt, men I har hele vejen igennem skabt et konstruktivt samarbejdet.  

Fællesbygning som omdrekningspunkt
Det seks etagers byggeri skiller sig blandt andet ud via sit dynamiske slangeformede udtryk, en 700 meters lang gangsti og urtehave på taget af bygningen, 750 kvm solceller samt det visionære fokus på at skabe et funktionelt og bæredygtigt vartegn for Lyngby. 

Bebyggelsen har bærende konstruktioner i beton og stål. De vil være synlige som en del af bygningens fortælling. Det grønne element vil ligeledes blive vægtet højt – der bliver anlagt hele 26.000 kvm grønt areal, heraf næsten en tredjedel på taget. 

Omdrejningspunktet for det unikke byggeri den 2.700 kvm runde fællesbygning, som vil blive de studerendes mødested. Her afholdes fællesspisninger, fester og events, dyrkes motion – og studeres naturligvis. Bygningen er designet med et samlende atrium, der spænder over alle etager samt i hele bygningens længde, et slags hovedstrøg i flere etager. 

Der etableres ca. 1.000 pladser til cykelparkering samt 269 p-pladser til biler, heraf 108 i p-kælder. 

Boligerne vil efter planen stå klar til indflytning fra september 2020 for studieboligerne og december 2020 for virksomheds- og seniorboliger.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125