23948sdkhjf

Pæn vækst hos AO Johansen

Grossistvirksomheden omsatte for 869,6 mio. kr., i første kvartal af 2019, hvilket er 57,2 mio. kr. eller 7 pct. højere end året før.

- Væksten kan henføres til det professionelle marked i Danmark, det private onlinemarked samt det professionelle marked i udlandet. Den udenlandske omsætning udgør under 10 pct. af den samlede omsætning, skriver AO Johansen i sit kvartalsregnskab.

Resultat af primær drift (ebit) steg med 48 pct. til 42,3 mio. kr., mens overskuddet før skat steg med 26 pct. til 40,5 mio. kr.

På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder AO Johansen forventningerne til hele 2019, hvor man kalkulerer med et overskud før skat på 150-160 mio. kr. I 2018 endte overskuddet på 150,3 mio. kr.

Brdr. A & O Johansen A/S
mio. kr. 1. kvartal 2019 1. kvartal 2018
Nettoomsætning 869,6 812,4
Resultat før finansielle poster (ebit) 42,3 28,6
Resultat før skat 40,5 32,2
Periodens resultat 31,7 25,2
Balancesum 2.318,9 2.221,5
Egenkapital 771,5 662,9
Antal ansatte 737 753
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11