Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Ole Mikael Jensen har overtaget Jørgen Clausens post i direktionen for DT Group A/S.
DT Group A/S er moderselskab for blandt andet Stark og Silvan.
Invest In Denmark
Merethe Juhl er blevet udnævnt til ny chef for Invest in Denmarks kontor for Innovation & Partnership
Kontoret har ansvar for tiltrækning af udenlandske investeringer, de danske innovationscentre i udlandet samt Eksportrådets netværk og partnerskaber.
Københavns Ejendomme
Gerti Axelsen er ansat som ny chef for Projekt & Bygherre.
Københavns Ejendomme er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune og råder over 845 bygninger med i alt 2,3 mio. kvadratmeter fordelt på blandt andet administrationsbygninger, rådhus, kulturhuse, biblioteker, institutioner, skoler og idrætsanlæg.
Syddansk Universitet
Jacob Schmidt, der p.t. er direktør for Sikkerhedsstyrelsen, tiltræder til september stillingen som direktør for Syddansk Universitet.