Der kan være asbest i taget på næsten 1,5 mio. bygninger i Danmark.

Faktisk kan der ligge asbesttage på op mod hver tredje danske bygning, og de kan være farlige for vores helbred.

Sådan lyder det fra flere eksperter på området, der nu anbefaler, at asbesten bliver fjernet.

- Set ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt vil der være menneskeliv at hente, siger blandt andre Torben Sigsgaard, der er professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til DR.

Efterhånden som tagene bliver slidte, hvirvler asbestfibrene rundt i luften omkring os, og de kan være særdeles farlige at få ned i lungerne.

Flere fik kræftsygdomme relateret til asbest
De seneste tal viser, at der i 2017 var 160 personer, som fik aggressive kræftsygdomme relateret til asbest.

Det er en stigning fra 2008, hvor der var 118 personer, som blev ramt af asbestkræftsygdomme.

Til sammenligning omkom 175 personer sidste år i trafikken.

En af de værste kræftformer, der skyldes asbest, er den dødelige lungehindekræft.

Den har især ramt mænd, der har arbejdet med asbest, og andre der har været i berøring med stoffet - som eksempelvis arbejdernes koner, der har vasket mændenes tøj.

Rammer ikke kun asbest-arbejdere 
Professor i arbejdsmedicin fra Aalborg Universitetshospital Øyvind Omland, der har undersøgt forekomsten af lungehindekræft i en årrække, har vist, at også personer, som har boet og gået i skole i nærheden af Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, har langt højere risiko for at udvikle lungehindekræft end andre.

Men man behøver ikke at have arbejdet på eller være nabo til en fabrik, der har brugt asbest, for at blive ramt af lungehindekræft.

Andre elementer i vores omgivelser, der indeholder asbest, kan ligeledes gøre os dødeligt syge af den alvorlige kræfttype, siger Øyvind Omland: 

- Man kan ikke sige, hvor stor sundhedrisikoen er. Men man ved, at hvis der er asbestfibre i luften, vil der være en risiko for en af de asbestrelaterede kræftsygdomme. Faktisk skal vi kun indånde få fibre, før vi risikerer at blive ramt af den sjældne kræftform.

Ekspert: Pilen peger på tagplader med asbest
Trækker man de personer fra, der eksempelvis har arbejdet med asbestplader eller har boet tæt på en fabrik, er der omkring ti til femten procent tilbage. Det betyder, at omkring 20 personer årligt får lungehindekræft på anden vis via det omgivende miljø.

Og her peger pilen på tagplader med asbest, mener Øyvind Omland.

- Man må mistænke eternittagene, da de udgør det største reservoir i vort miljø med hensyn til asbestfibre, siger han.

Problemet i dag er, at de asbesttage, vi lagde for snart mange år siden, bliver ældre og ældre. Det blev forbudt at producere asbesttage i 1986, så selv de nyeste af slagsen er mere end 30 år gamle. Og jo ældre et asbesttag er, jo flere fibre afgiver det og spreder i luften.

Det fortæller Lars Gunnarsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut.

- De ældre tage frigiver flere fibre, som tiden går, og de tage, som holder sig tætte og ikke af andre årsager bliver skiftet, vil i nogen grad være en tikkende bombe under folkesundheden, som bliver værre og værre, siger han.

Asbestfibrene er godt bundet i betonen
Derfor bør man overveje at få tagene fjernet, så man kan få neutraliseret asbestfibre i tage, mener han.

- Grundlæggende tror vi, at de er godt bundet i betonen, og tagene har vist at være gode og holdbare, siger Lars Gunnarsen.

- Men vi ved jo nok for lidt om deres langtidsholdbarhed, og når jeg ser på betonmateriale, der forvitrer, så kan jeg godt se, at der kommer en frigørelse af bestanddelene. Og hvis nogle af de bestanddele er kræftfremkaldende asbestfiltre, er det bare med at slå alarm, siger han.

Asbestfibrene kan også spredes under brand, når tagplader med asbest knækker.

Lov om fjernelse af asbesttage på vej i Holland
I Holland er man er opmærksom på risikoen ved asbest i eksisterende tage.

Her arbejder man på en lov, så alle asbesttage skal være fjernet senest i 2024 på grund af sundhedsfaren.

- Det er konsekvenserne for folkesundheden, som er hovedårsagen, siger Cem Lacin, der er hollandsk politiker og miljøordfører hos Socialistpartiet.

- Der har ikke været brugt asbest i 25 år. Men der er stadig omkring 1.000 personer, som hvert år dør af asbest-relaterede kræftsygdomme. Derfor skal det fjernes fra vores miljø, siger han.

Før loven kan blive en realitet, skal den godkendes i førstekammeret i det hollandske parlament. Her skal lovforslaget behandles den 26. maj.

Det er dog særdeles kostbart at fjerne de mange tage.

Der bor 17 mio. mennesker i Holland, og det vurderes, at der er 120 mio. kvm asbesttage.

I Holland har man i forvejen lavet en tilskudsordning på 560 mio. kr., men den er allerede brugt op.

Faktisk vil det koste i omegnen af 6,5 mia. kr. at fjerne dem alle.

To eksperter ser gerne udskiftning
Men Øyvind Omland fra Aalborg Universitetshospital anbefaler, at vi lærer af det hollandske eksempel, og at Danmark lægger en plan for at fjerne alle tage med asbest.

- Hvis man sammenligner med små risici i andre sammenhænge i Danmark, som for eksempel trafikdrab, så gør man meget for at undgå, at de sker.

- Jeg er ikke sundhedsøkonom, så jeg kan ikke sige, at det er bedre at satse her frem for andre steder, men det at udskifte gamle eternittag skal vel gøres alligevel, fordi de ikke er evigtvarende.

Også professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed synes, at det er en god ide at inddæmme spredningen af asbestfibre.

Slå koldt vand i blodet
Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstut mener dog, at vi skal slå koldt vand i blodet og først få undersøgt sundhedsrisiciene bedre, før vi griber til krav som i Holland og kræver tagene fjernet i løbet af få år.

Men han levner ingen tvivl om, at tagene skal fjernes, før de forvitrer af sig selv.

- På et eller andet tidspunkt vil jeg formode, at man på nationalt plan bliver tvunget til at lave et indgreb, hvor de sidste asbestholdige tage bliver nedtaget og deponeret, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra myndighederne på forekomsten af asbesttage og den sundhedsfare, der foreligger.

Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Miljøministeriet samt Sundhedsministeriet har i forbindelse med P1-dokumentaren på kryds og tværs peget på, at det var andre end dem selv, der skulle svare.

Efter ugers forsøg lykkedes det endelig at få en aftale med Sundhedsstyrelsen om et interview. Men en time før interviewet skulle være optaget, aflyste Sundhedsstyrelsens presseafdeling interviewet.

Dermed er det stadig et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med de asbestholdige tage i Danmark.