23948sdkhjf

Brandskadet byggemarked sætter dato på genåbning

Jem & Fix i Otterup har været lukket siden en brand ødelagde byggemarkedet i november sidste år. 

Administrerende direktør i Jem & Fix, Claus Petersen, har tidligere skudt rygter om en permanent lukning af lavprisbyggemarkedet ned. Og nu er det ganske vist.  

Den 8. juni åbner Jem & Fix igen dørene i Otterup. Det skriver fyens.dk. 

Og meget bliver som før, har Claus Petersen tidligere fortalt avisen om genopbygningen af lavprisbyggemarkedet: 

- Vi kommer til at have de samme varer som før, og vi kan jo ikke rigtig brede os til nogle sider, så butikken bliver heller ikke større. Måske indretningen bliver lidt anderledes - ellers bliver butikken, som vi kender den.

Jem & Fix i Otterup blev udsat for en voldsom brand den 17. november 2018, hvor både trælastlager og butik blev skadet af flammerne og den efterfølgende slukning af branden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078