23948sdkhjf

Jord-ingeniører slår rod i Aalborg 

Etableringen af nyt kontor er startskuddet til en rekrutteringsproces

Der er masser af store og små bygge- og anlægsprojekter på tegnebrættet i Nordjylland i almindelighed – ikke mindst i Aalborg. Derfor har den geotekniske rådgivningsvirksomhed Christensen/Kromann nu valgt at etablere sig med kontor i Aalborg.  

- Det er et naturligt skridt for vores virksomhed at flytte til Nordjylland. Vores forretning passer godt til de mange forskellige opgaver, der ligger i området, fortæller Kaare Kromann, civilingeniør med speciale i geoteknik og den ene medejer af rådgivningsvirksomheden, der har sin oprindelige base i midtjyske Bjerringbro, i en pressemeddelelse. 

- Vi har lige nu mange opgaver i og omkring Midtjylland, men vi rådgiver i projekter i hele landet, forklarer Thomas Christensen, også medejer.  

Etableringen i Aalborg er også startskuddet til en rekrutteringsproces.

 Planen er, at virksomheden inden for et par år skal vokse med tre-fire medarbejdere. Første skridt er at finde den helt rigtige kontorleder, der skal være med til at udbygge positionen i Nordjylland. 

Christensen/Kromann blev etableret i 2010. beskæftiger sig med geoteknisk rådgivning. Fx jordbundsundersøgelser forud for alle typer af byggeri, geotekniske beregninger og tilsyn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11