23948sdkhjf

Byggebøvl på Riget vil koste trecifret millionbeløb

Den nye nordfløj på Rigshospitalet kan blive op mod en kvart milliard dyrere end oprindeligt planlagt. Det skriver Berlingske med henvisning til en status på byggeriet, Sundhedsministeriet har givet til Folketingets Sundhedsudvalg. 

Udsigten til en overskridelse er ikke ny. Tidligere lød estimatet på mellem 130 og 204 mio. kr., svarende til syv-11 pct. af totalrammen på 1.855 mio. kr. I den seneste status har det fået et nyk op til mellem ni og 14 pct. eller 167-260 mio. kr.   

I januar 2018 kom det frem, at NCC havde anlagt voldgiftssag mod Region Hovedstaden i forbindelse byggeriet af en ny nordfløj på Rigshospitalet.

En voldgiftssag mod en af de større entreprenører anføres ifølge avisen igen som en af hovedårsagerne til den ventede ekstraudgift. 

- Det er der, vi står her og nu, og det kommer desværre ikke som noget chok for os. Der har været mange forsinkelser, og skyldsspørgsmålene i forhold til entreprenør er ikke aafklaret endnu, siger formanden for den politiske følgegruppe for projektet, regionsrådsmedlem Leila Lindén, til Berlingske. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11