23948sdkhjf

Skou Gruppen på opkøb i Allerød

Snedker- og tømrervirksomheden, der bl.a. udfører store tømrer-/mureropgaver og hovedentrepriser, har overtaget Axel Rasmussen & Søn A/S.
Axel Rasmussen & Søn i Allerød bliver nu en del af Skou Gruppen, og fremover skal medarbejderne bidrage til den fortsatte vækst i den Hørsholm-baserede tømrervirksomhed.

På Vestvej i Allerød har Axel Rasmussens tømrerfirma holdt til siden grundlæggelsen i 1942. Herfra har man igennem mange år opbygget en god og loyal kundekreds i og omkring Allerød.

I Skou Gruppen er direktør Martin Skou Heidemann ikke i tvivl om, at købet af Axel Rasmussen & Søn kan tilføre virksomheden stor værdi:

- Vi køber en sund virksomhed med god lokal forankring i Allerød, og hvis ansatte hver især og samlet set kan bidrage med adskillige års erfaring, en høj arbejdsmoral og lige så høje kvalitetsstandarder. Det er de værdier, vi er kendt for i Skou Gruppen, og derfor er det et rigtigt godt match – og samtidig en naturlig udvikling i forhold til vores planer om fortsat vækst, siger han.

Skou Gruppen vokser
Overtagelsen af Axel Rasmussen & Søn er langt fra det første opkøb for Skou Gruppen. Tilbage i 2005 blev den hørsholmske tømrer- og snedkervirksomhed Jens Venø A/S købt, og siden fulgte Wohlers A/S i Brøndby, trappespecialisterne GRM Trapper A/S i Ishøj, inventarfirmaet PangDang – og senest altså Axel Rasmussen A/S.

Alexander Hermansen, som har været i Axel Rasmussen & Søn siden 2008, fortsætter i firmaet som daglig leder i Allerød.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094