23948sdkhjf

Midtjysk tegnestue gør yngre medarbejdere til kulturbærere

Erik Arkitekter optager fire yngre nøglemedarbejdere som associerede partnere. Der er tale om Anders Gottfred Petersen, Andreas Kops, Morten Bluhm og Konrad Wojcik. 

Det oplyser tegnestuen i en pressemeddelelse. 

De fire skal med firmaets ord være ”kulturbærere og bidrage til den fortsatte udvikling af tegnestuen”. 

- Valget er faldet på disse fire medarbejdere, da de først og fremmest besidder faglige kompetencer på et højt specialiseret niveau og en udpræget forståelse for kundernes behov og ønsker. De bidrager hver eneste dag med stort engagement, som er med til løfte kvaliteten af Erik Arkitekters arkitektoniske signatur samt sikre realiseringen af vores strategiske målsætninger, siger administrerende direktør Sine Juul Praastrup i pressemeddelelsen.  

Et travlt år
De fire kommer til kort efter, at tegnestuen i marts optog Jesper Brøndum og Jesper Laursen som nye partnere. De er henholdsvis direktør i Aalborg og tegnestueleder i Viborg. 

I det hele taget har der været travlhed i Erik Arkitekter det seneste års tid med navneskifte, opkøb og en masse projekter. 

Navnet blev officielt ændret fra KPF Arkitekter til Erik Arkitekter ved starten af 2018.

Det skete efter års ændringer. Først opkøb af Brøgger Arkitekter i 2009, Formsprog samt Erik Møller Arkitekter i 2015 og Site Arkitekter sidst i 2017. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219