Hestelov presser rideklubber til at bygge for millioner
Hedehusgårdens Rideklub i Hedehusene på Sjælland er en af landets ældste rideklubber og grundlagt i 1946, men klubbens lokaler og stald er helt nye og blev indviet for blot to uger siden.
Byggeriet har kostet otte millioner kroner og var nødvendigt, hvis man skulle overholde lovgivningen efter 2020.
- Vi havde ikke planer om at bygge nyt, men vores gamle stald kunne ikke leve op til reglerne efter nytår, siger Betina Jensen, der er formand for Hedehusgårdens Rideklub.
Heldige
Hedehusgårdens Rideklub er en privat forening og lejer lokalerne af Høje Taastrup kommune. Betina Jensen glæder sig over, at Høje Taastrup Kommune har taget hele udgiften for nedrivning, renovering og opførelse af den nye rideklub.
- Vi er heldige, for vi får plads til at opstalde yderligere syv heste, så der nu er plads til 32. Og vores udgifter stiger ikke.
Men langtfra alle rideklubber eller hesteejere er stillet så godt som i Høje Taastrup kommune.
- Det er en stor udfordring for rideklubberne, for det er langtfra altid kommunerne, som betaler for byggerierne. Det er en udfordring for os, at det potentielt bliver dyrere at gå til ridning. Jeg håber virkelig, at man kan finde nogle fornuftige løsninger med ejerne af faciliteterne, siger generalsekretær Morten Schram Rodtwitt fra Dansk Rideforbund.
Nye regler
Hesteloven trådte i kraft 1. januar 2008, men de danske ejere af heste bliver udfordret af nogle ændringer, der træder i kraft ved indgangen til 2020.
De ændringer som giver størst udfordringer pt. er, at boksene til hestene skal være større, og så er kravene til frihøjden i forhold til hestene øget.
- Kravene til loftshøjden kan betyde, at man skal ændre på loftskonstruktionerne. For boksenes vedkommende kan der være udgifter ved at bygge om, men det kan også betyde, at der er plads til færre heste. Færre heste betyder også, at huslejen stiger for dem som er tilbage, siger Morten Schram Rodtwitt fra Danske Rideforbund.
Sjældent muligt at bygge om
Dansk Halbyggeri har specialiseret sig i haller til idræt og erhverv.
Virksomheden bekræfter, at det de fysiske krav til størrelsen på hesteboksene, der sætter det eksisterende staldbyggeri under pres. Derudover er der krav til luftkvalitet og dagslystilgang for hestene.
- Der er rigtigt mange rideskoler, som benytter sig af gamle staldbygninger i en miserabel stand. Og vi modtager hver uge henvendelser fra kommuner og rideklubber, der spørger til hvad de skal gøre. De har ofte den tilgang, at de vil prøve om de kan få det til at fungere i de nuværende lokaler, men det er sjældent muligt på grund af loftshøjden. Det er konstruktionsmæssigt dyrt at hæve loftet eller sænke gulvet, siger adm. direktør Henrik Madsen fra Dansk Halbyggeri.
Sent ude
Frihøjden til loftet skal være hestens stanghøjde plus 75 centimer. For heste over 185 centimeter kan loftshøjden være 2,6 meter i frihøjde over strøelse i stalden. Henrik Madsen fortæller, at der er rigtigt mange gamle staldbygninger, der har en frihøjde på blot 2,2 meter.
Direktøren for Dansk Halbyggeri forudser, at mange rideklubber kan komme klemme i reglerne.
- Når man først søger råd og vejledning nu, så bliver det svært at nå til 2020, siger Henrik Madsen.
HestelovLov om hold af heste trådte i kraft 1. jan. 2008, og har siden fået adskillige tilføjelser og ændringer. Loven gælder for al hestehold, uanset om det er privat, kommunalt eller erhvervsmæssigt hestehold. Fra 2020 gælder nye regler for størrelser på boksene, luft og lysforhold i staldene. Helt overordnet gælder, at loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse. Der er dog et par lempelser fra ovenstående, hvor loven giver dispensation til stalde med eksempelvis taghældninger mv. |
