23948sdkhjf

Nyt underskud hos Planet-Huse

Trods salgsfremgang måtte producenten af træhuse indkassere underskud for tredje år i træk. 2010-resultatet er dog det bedste siden 2007, og i 2011 forventes sorte tal.
Et underskud på -2,15 mio. kroner blev facit i 2010 hos Ribe-virksomheden Planet-Huse A/S, som dermed kom ud med underskud for tredje år i træk.

Resultatet er dog markant bedre end de forgangne to år, der gav underskud på -12,37 mio. i 2008 og -6,70 mio. i 2009.

Planet-Huse fremstiller præfabrikerede træhuse, der afsættes i Danmark og Tyskland, og på begge markeder udviklede aktivitetsniveauet og indtjeningen sig mindre tilfredsstillende i 2010.

Årets resultat er desuden belastet af en række engangsomkostninger i forbindelse med lukning af udstillingsaktiviteter i Herning og Løsning. Fremadrettet vil virksomheden koncentrere sig om salg via de permanente udstillinger i Roskilde og Middelfart samt periodevise udstillinger på landsplan.

Forventer overskud i 2011
På trods af det negative resultat konstaterer ledelsen med tilfredshed, at det er lykkedes at øge salget i et ellers uændret marked, og det skaber optimisme med hensyn til mulighederne i 2011:

- Selskabets kontinuitet gennem mere end 20 år har nu ført virksomheden igennem den økonomiske krise. Der forventes et positivt resultat for 2011, oplyser ledelsen i sin beretning.

Optimismen hænger bl.a. sammen med, at man ultimo 2010 har taget et nyt produktionsapparat i brug, og det ventes fremover at styrke konkurrenceevnen. Desuden har virksomheden indgået aftale med dele af aktionærkredsen om en overdragelse af fabrikken i Ribe, og det forventes at sikre en mere langsigtet produktionsstrategi.

Planet-Huse er ejet af Planet-Holding A/S, som desuden råder over en stribe selskaber i Danmark og Tyskland. Årsrapporten for holding-selskabet viser et underskud på -1,4 mio. kroner efter skat i 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094