23948sdkhjf

Jorton med årtiets resultat

Det giver bonus at være tæt på de lokale bygherrer, arkitekter og slutbrugere. Sådan lyder en konklusionerne fra Jortons ledelse, som gør status på 2018, der bød på den aarhusianske entreprenørs bedste resultat i et tiår. 

- Vi har i Jorton lagt stor vægt på at være tæt på vores kunder og samarbejdspartnere, uanset hvor i landet de er placeret. Hvis man kender de lokale forhold, og har et tilhørsforhold til stedet, ja så mener vi, at man får skabt det bedste byggeri, siger administrerende direktør Allan Harbo om strategien kaldet ”Fælles retning – Lokal forankring” i en pressemeddelelse fra selskabet. 

Aktivitetsniveauet fortsatte de positive takter i 2018, der gav en omsætningsfremgang fra 777 mio. kr. til 941 mio. kr. svarende til en vækst på 21 pct. Kombineret med fokus på målrettet styring af byggesagerne medførte den øgede aktivitet et resultat på 18,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,9  pct. 

Strategi medfører opkøb
Senest har Jortons strategi om lokal forankring også udmøntet sig i et opkøb af en lokal entreprenør i Randers, hvor Jorton gennem længere tid været involveret i en række sager. 

Derfor valgte man at opkøbe den lokale entreprenør Hedebo A/S, hvor direktøren Hans Jørgen Hedebo efter 30 år søgte nogle til at videreføre hans arv. 

Ordrer for mere end en milliard
Selskabets ordrebeholdning udgjorde ved indgangen til 2019 i alt 1.307 mio. kr. Til sammenligning udgjorde ordrebeholdningen 1.339 mio. kr. ved indgangen til 2018. 

Af den samlede ordrebeholdning er 793 mio. kr. til udførelse i 2019. 

- Ledelsens forventning til aktivitetsniveau for 2019 ligger i størrelsesordenen 875 mio. kr. og et resultat på niveau med 2018, fremgår det af 2018-årsrapporten.

Jorton A/S
mio. kr. 2018 2017
Omsætning 941,0 777,2
Resultat af primær drift 23,2 19,1
Resultat før skat 23,0 18,0
Årets resultat 18,2 13,9
Balancesum 329,1 362,4
Egenkapital 71,0 65,8
Antal ansatte 378 369
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079