23948sdkhjf

300 studerende skal bo på Lyngby Stadion

Udbud af et nyt fodboldstadion og 16.500 nye kvm byggeri på vej i Lyngby

Et moderne stadion er på trapperne i Lyngby. Det samme er hundredvis af studieboliger. 

Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder videre med muligheden for at sælge stadion i et samlet udbud. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

Udbuddet vil indeholde en byggeret til etablering af ca. 300 studieboliger og et samlet sammenhængende stadionbyggeri. 

Forvaltningen arbejder nu med præcisering af udbuddet, som forventes at finde sted i september 2019. 

Op mod 16.500 nye kvadratmeter
I forberedelsen af udbuddet indgår, at stadion fremover skal være et lukket opvisningsstadion, som opfylder DBUs krav. 

Byggeriet af studieboliger kan placeres i øst-, nord og/eller sydtribunen, således at studieboligerne indgår i sammenhæng med stadion.

Der vil blive to muligheder i udbuddet:

1) 13.500 nye kvm, herunder maksimalt 300 studieboliger

2) 16.500 nye kvm, herunder maksimalt 330 studieboliger

Ikke plads til parkeringshus
- Byggeriets omfang kan som udgangspunkt placeres inden for de gældende lokalplaner, således at de maksimale byggehøjder for området overholdes. Dermed er byggeretten væsentlig mindre end mulighederne i de eksisterende lokalplaner, fremgår det i Lyngby-Taarbæk kommunes pressemeddelelse. 

Der vil heller ikke indgå mulighed for etablering af parkeringshus.

Områdets naboer, grundejerforeninger og FIL (Fællesrepræsentationen for idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune) vil blive inddraget i dialog forud for udarbejdelsen af det endelige udbudsmateriale. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11