23948sdkhjf

Milliardbyggeri på vej i Kalundborg

Novo Nordisk er klar til at investere tæt ved 1 mia. kroner i et nyt fabriksanlæg. Første spadestik skal efter planen tages allerede i august.
Der skabes 120-150 nye arbejdspladser i Kalundborg over de næste tre år, hvor Novo Nordisk planlægger at opføre en ny fabrik til produktion af bl.a. blødermedicin og væksthormon.

Planerne om den nye fabrik har været undervejs siden juni sidste år og blev endeligt godkendt i sidste uge. Første spadestik til den nye fabrik bliver taget allerede den 22. august.

- Vi har brug for at udvide produktionskapaciteten, dels for at kunne dække den fremtidige efterspørgsel efter de nuværende produkter, men også fordi vi har en række nye lægemidler til bløderbehandling under udvikling, som vi skal være klar til at producere, siger Per Valstorp, direktør for Product Supply i Novo Nordisk.

- Vi har i forvejen tilsvarende anlæg i Gentofte og har opbygget stor ekspertise i produktion af disse produkter i Danmark. Vi var derfor ikke i tvivl om, at den nye fabrik også skulle ligge i Danmark, fortsætter han.

Novo Nordisk oplyser til Building Supply, at det endnu ikke er besluttet, hvem der skal bygge fabrikken. Virksomheden forventer, at pakkeanlæggene kan tages i brug i 2013, mens de øvrige anlæg, som kræver en længerevarende indkøringsperiode, vil være godkendt og i drift i 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078