23948sdkhjf

Ringkøbing Fjernvarme dropper varmeværk i Lalandia-projekt

Ringkøbing Fjernvarme vil alligevel ikke etablere et varmeværk ved Lalandias kommende feriepark i Søndervig.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Lalandia-værket skulle være placeret mellem Søndervig og Kloster og være baseret på solvarme kombinere med biomasse-anlæg og en el-varmepumpe.

Tilladelsen til at etablere ferieparken, der omfatter et badeland og 500 huse, har været så længe undervejs, at fjernvarmeselskabet var gået i gang med et andet projekt. Nemlig udfasningen af naturgassen i Kloster. 

- Der sker det, at tilladelsen til ferieparken trækker ud, og vi mister troen på, at det bliver til noget. Samtidig bliver der vedtaget et energipolitisk forlig, hvor vi kan søge penge til etablering af elvarmepumper. Bestyrelsen bliver så enig om, at vi ikke må sidde på hænderne, men i stedet søe penge til en elvarmepumpe i Kloster. Lalandia-badelandet må derfor træde i baggrunden, siger direktør hos Ringkøbing Fjernvarme, Jesper Skovhus Andersen.

Ringkøbing Fjernvarme har fået et tilskud til el-varmepumpen i Kloster på 15 pct. Den skal være i drift inden for de næste to år.

Hvor Lalandia nu skal få sin varme fra vides ikke. Jesper Skovhus Andersen vurderer, at Lalandia selv kan etablere værket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093