23948sdkhjf

Nyt københavner-projekt: Arkitektgruppen indgår aftale om 64 lejligheder

Projektudviklingsselskabet Arkitektgruppen har netop solgt et boligprojekt på Eigtveds Allé i Høje Taastrup til investeringsselskabet Koncenton.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Projektgrunden tæller i alt 64 nye boliger, der opføres som 2-4-værelses lejligheder i fire selvstændige bygningskroppe. Grunden ligger tæt på grønne områder, City 2 og Høje Taastrup Station.

Dermed bliver projektet endnu et i København-samlingen for Koncenton. 

- Koncenton er bredt repræsenteret i Storkøbenhavn, og projektet på Eigtveds Allé i Høje Tåstrup er en naturlig tilføjelse til vores ejendomsportefølje. I Arkitektgruppen har vi en erfaren samarbejdspartner, der har gjort processen nem og strømlinet, siger Koncentons adm. direktør Anders Marcus.

Ejendommen bliver i hhv. 3 og 4 etager omkring et fælles opholdsområde, hvor de forskellige bygningshøjder skaber liv i facaderne og giver optimale lysforhold i det grønne gårdrum, på altanerne og for de eksisterende naboejendomme.

Alle boligerne får enten altan eller privat have/terrasse.

Et startskud på samarbejde
Det er første gang, at Koncenton og Arkitektgruppen går sammen om et byggeprojekt - men forhåbningerne er, at det ikke bliver sidste gang.

- Koncenton er en spændende samarbejdspartner for Arkitektgruppen, og vi håber på et langvarigt samarbejde om nye boligprojekter i hele landet, siger Arkitektgruppens adm. direktør Robin Feddern.

Samme håb for fremtidig samarbejde kan spores hos Koncenton, hvor Anders Marcus er åben for nye projekter.

I første omgang drejer det sig dog om boligerne i Høje Taastrup, der udover de 64 lejligheder, som opføres med varierende facader i gule teglsten, også tæller p-pladser i terræn, cykel- og miljøskure, et grønt gårdrum med fælles opholdsarealer og legeplads, der skaber et nyt rekreativt område med både små og store lejligheder i Høje Taastrup.

Det 5.800 kvadratmeter store projekt er tegnet af Årstiderne Arkitekter, mens Sweco er ingeniør.

Byggetilladelsen er på plads og arbejdet begyndes første april. Boligerne forventes færdige i sommeren 2020. 

Projektet er handlet i en selskabshandel, hvor Bech Bruun og Gorissen Federspiel har repræsenteret hhv. sælger og køber.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112