23948sdkhjf

BAM Danmark skriver under på 278 mio. kr. skoleprojekt

Så har BAM Danmark og Høje-Taastrup Kommune sat de officielle underskrifter på aftalen, som gør BAM til totalentreprenør på Læringshuset Nærheden, Høje-Taastrup Kommunes nye skole.

Byggeriet på 15.500 kvm vil rumme både skole fra 0.-9. klasse og daginstitution fra 0-6 år samt idrætshal. Byggesummen er 278 millioner kroner.

Læringshuset Nærheden er tegnet af Christensen & Co. Arkitekter, og parterne benyttede lejligheden til at markere, at BAM Danmark og Christensen & Co. nu sætter sig sammen for at planlægge byggeriet i detaljer.

Om få dage kickstarter knap 30 medarbejdere fra de to rådgiverhold samarbejdet på en workshop, og forventningen er, at der tages første spadestik til byggeriet i efteråret.

Læringshuset Nærheden bliver Danmarks første skole, der fra grunden er bygget til fremtidens skole, og bygningen skal være et levende lærings- og oplevelsesunivers, som i sin arkitektur stimulerer børn og unges naturlige nysgerrighed og idérigdom såvel som deres faglige fordybelse og kreative processer, fremgår det i en beskrivelse af projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106