Jönsson vinder 7.900 m2 boligbyggeri i Nordhavn
Jönsson A/S har fået ordren på 7.900 kvm boligbebyggelse på Fortkaj i Københavns Nordhavn. Projektet udføres i totalentreprise.
Totalentreprisen til inkluderer etablering af byggegrupe, inkl. grundvandssænkning og terrænarbejde samt en tunnel med ind- og udkørsel til det parkeringsanlæg, der udgør Kronløbshusets fundament med plads til 1000 biler under vand.
Fakta: FortkajFortkaj indgår som et led i Århusgadekvarteret. Projektets boliger vil variere i størrelse og fremtræde med sit eget særkende. Arkitektonisk vil byggeriet indeholder skift i arkitektoniske udtryk, bygningshøjder, farver, materialitet og facaderytme. Facader udføres i tegl i en farvekombination med 2-4 sten. Byggeriet gårdrum indrettes over dæk i 1 sals højde med opholdsmuligheder. Areal: 7.900 kvm Boliger: 81 ejerlejligheder Bæredygtighedscertificering: DGNB i kategorien Guld Bygherre: Projektselskabet: Kronløbsøen Projekt P/S som består af udviklingsselskabet By & Havn I/S, Nordkranen A/S og PensionDanmark Ejendomme. Ingeniør: ÅF Buildings Danmark Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, COBE Totalentreprenør: Jönsson A/S |
Ejendommen kommer til at rumme 81 lejligheder, der alle bæredygtighedscertificeres efter DGNB-certificeringen i kategorien Guld. Boligerne med tilhørende kælder vil være samlet omkring en hævet gårdhave i 1. sals højde og bebyggelsens 5. sals penthouse lejligheder vil have egen tagterrasse.
Aftalen betyder at projektering igangsættes således at lejlighederne kan sættes til salg som projektsalg i foråret 2019 mens selve byggeriet vil opstarte i 2. halvår 2019 med indflytning i april 2021.
Ny kunstig ø kommer senere
Byggefeltet 1.27 Fortkaj er beliggende direkte overfor den kunstige ø ”Kronløbsøen”.
PensionDanmark, Nordkranen og By & Havn har i fællesskab de seneste år arbejdet på at gennemføre det ambitiøse projekt for en ny ø med et parkeringsanlæg og boliger i Nordhavnen
Projektet er udviklet i forlængelse af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af et arkitektteam bestående af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cobe.
- Der er tale om første del af et større projekt, hvor vi senere etablerer en ny ø i Kronløbsbassinet, siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Møger og kalder det et ekstra plus, at byggeriet vil skabe masser af job i opførelsesperioden.