Femkamp om 211 millioners skoleprojekt i Viborg
21 virksomheder har ønsket at blive prækvalificeret og komme med et bud på et nyt samlingssted i Viborg-bydelen Overlund, hvor skole og hal skal tænkes sammen.
Projektets styregruppe har nu valgt de fem mest interessante totalrådgivere. Vurderingen er, at det brede felt vil afføde meget forskellige forslag til en ny skole – og måske en ny hal.
De fem prækvalificerede totalrådgivere er:
|
Overlunds nye skole bliver den første nye skole i Viborg i mere end 40 år. Nybyggeriet er tænkt sammen med en renovering af Overlund Hallen i et projekt til 211 millioner kroner.
Byrådet udpeger en vinder til sommer
Totalrådgiverne er valgt ud fra referencer på lignende større byggerier, herunder erfaring med brugerinvolvering og bæredygtigt byggeri (DGNB).
De har nu frem til 1. april 2019 til at tegne det nye samlingssted i Overlund. Et bedømmelsesudvalg finder herefter en vinder, der endeligt udpeges af byrådet i maj eller juni.
Visionen for projektet, der gennemføres under overskriften ”Overlund rykker sammen”, er fortsat at skabe mere end en traditionel skole og idrætshal. Den første nye folkeskole i Viborg Kommune i 40 år skal være kernen i et helt nyt kultur- og samlingssted for alle borgere. Skole og hal skal sammen danne et nytænkende miljø med mange funktioner og skal kunne fungere som et naturligt samlingspunkt for lokalområdet.