23948sdkhjf

22.500 m2 akutsygehus skyder i vejret

Sønderjyderne kom et stort skridt nærmere et færdigt akutsygehus i Aabenraa, da Sygehus Sønderjylland fredag den 1. februar kunne holde rejsegilde på anden fase af den store ombygning af sygehuset.

Regionsrådsformand Stephanie Lose, og formand for Anlægs- og Innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen samt den administrerende sygehusdirektør, Peter Fosgrau, var blandt talerne på dagen.

Byggeriet har stået på igennem en årrække med første fase afsluttet i 2014. Nu er Fase 2, som omfatter cirka 22.500 kvm nybyggeri og 8.000 kvm ombygning, så i fuld gang 

Tilbygningerne og ombygningerne af sygehuset i Aabenraa kommer til at koste cirka 750 millioner kroner, og byggeriet er en del af de kvalitetsfondsbyggerier, der er skudt op rundt om i landet. 

Ny flot sengebygning
Anden fase af byggerier kommer til at bestå af en base i to etager med ambulatorier og laboratorier. 

Byggeriet kommer blandt andet til at huse intensivafdeling, ambulatorier, laboratorier, opvågning, kapel og helikopterlandingsplads. 

Den første del af byggeriet, som blev afsluttet i 2014, indeholder blandt andet et helt nyt familiehus, som huser alt fra graviditet, fødsler, gynækologi og psykiatriens ambulatorium for børn og unge.

Akutsygehuset i Aabenraa er et af i alt tre sygehuse i det sønderjyske og ét af Region Syddanmarks i alt fire akutsygehuse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094