23948sdkhjf

Semler Gruppen bygger stort Audi-hus

Med en markant udvidelse af Audis nuværende bilhus i Gladsaxe får kunderne i fremtiden adgang til en specialindrettet Audi-terminal i tre niveauer.
Med sin placering tæt ved Ring 3 samt Helsingør- og Hillerødmotorvejen har Audi haft stor succes i Gladsaxe. Så stor, at man nu er klar til at gå i gang med en stor om- og udbygning af bilhuset.

Det er Semler Gruppen, der står bag importen af Audi-bilerne til Danmark, og selskabet investerer et tocifret millionbeløb i projektet.

Inden sommer sættes spaden i jorden til udvidelsen, og byggeriet, der følger de nyeste miljøregler, forventes at stå færdigt i efteråret 2012:

- Vi er stolte over at kunne gå i gang med vores ombygning. Det er en investering i fremtiden, der betyder, at Audi får endnu et moderne bilhus i henhold til Audi AGs internationale koncept og med plads til fremtidens store modelprogram, siger Thomas Jöncke, der er adm. direktør for Audi i Danmark.

Den nye bygning i Gladsaxe bliver i tre niveauer og får plads til op mod 60 nye og brugte biler samt 29 lifte på værkstedet. Det hele bygges i tråd med lokalplanen og Gladsaxe Kommunes ønsker om grønne bælter omkring byggeriet.

I byggeperioden vil 600 m² midlertidige showroom-faciliteter sikre Audis kunder de bedst mulige forhold. Her vil der være plads til ni biler, kunde-loungeområde samt kontorer til salg af nye biler og indskrivning til service. Aktiviteterne på værkstedet fortsætter i samme omfang som i dag.

Fakta om byggeriet
• Grundareal: 15.000 m²
• Nybygget areal: 5.750 m²
• Nybygning terminal: 3.370 m²
• Ombygning værksteder: 3.068 m²
• Kælder til dækopbevaring m.m.: 2.197 m²
• Kunde p-pladser på matriklen: 65 stk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078