23948sdkhjf

Første spadestik til 1.100 arbejdspladser i Carlsberg Byen

Entreprenøren Arpe & Kjeldsholm, Danielsen Architecture, Rambøll, Schönherr, Kuben Management og Københavns Kommune, var onsdag sammen med it-selskabet Visma og Carlsberg Byen samlet på byggeplads 11.1 på hjørnet af Vester Fælledvej og Ny Carlsberg Vej.

Anledningen var en fejring på en ellers kold og grå januar-onsdag:  Det første spadestik til E.C. Hansen Hus blev taget. Det nye 20.000 kvm store kontordomicil bliver fra primo 2021 hjemsted for samtlige af Vismas selskaber i København. 

Jens Nyhus, administrerende direktør for Carlsberg Byen, kom i sin tale ind på byggeriet særlige status:  

- Det bliver det største stand alone erhvervsdomicil i Carlsberg Byen, og vi ser frem til at kunne byde Visma velkommen til området. 

Giver plads til 1.100 medarbejdere
Det moderne kontorhus i fire etager udgør cirka 20.000 kvm fordelt på cirka 16.000 kvm med åbne, lyse kontorlokaler og 4.000 kvm i kælder. Til huset hører både parkeringskælder, restaurant, atrium, gårdhaver, tagterrasser og café. 

Visma udbyder teknologi til det offentlige og det private erhvervsliv, og virksomheden er kendt som moderselskab for it-løsninger som Visma e-conomic, Dinero og Dataløn. Samlet har selskabet cirka 800 ansatte i Danmark. I det nye hus i Carlsberg Byen vil der være plads til vækst med en kapacitet til mindst 1100 kontorpladser. 

Carlsberg Byen er bygherre og Visma lejere af byggeriet med den officielle betegnelse Emil Christian Hansen Hus.  Teamet omkring projektet består af entreprenør Arpe & Kjeldsholm, Danielsen Architecture, Schönherr Landskabsarkitekter, Rambøll som ingeniører og Kuben Management som rådgivere.

Manden bag navnet: Emil Christian Hansen

Navnet til huset kommer fra Emil Christian Hansen, som i 1877 blev ansat på Carlsberg Laboratorium i Valby, hvor han gjorde en meget vigtig opdagelse, nemlig at gær består af forskellige former for fungi, og at gær kan kultiveres.

Han isolerede gærcellen og kombinerede den med en sukkeropløsning, hvorefter han producerede rent gær, den såkaldte rendyrkning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135