Dansk Boligbyg ansætter fem nye medarbejdere
Der er vind i sejlene hos entreprenørvirksomheden Dansk Boligbyg a/s, som de seneste uger har styrket organisationen med fem nye medarbejdere.
Lau Zaar, 52 år, er ansat som projektleder. Han er udlært tømrer og bygningskonstruktør, og har flere års erfaring som bygge- og projektleder, hvor han har været med til at bygge og renovere mange typer af byggerier i totalentreprise. >>>
<<< Martin Bendix Eriksen, 33 år, er ansat som projektleder. Han er uddannet maskinsnedker og bygnings-konstruktør, og har flere års erfaring som byggeleder og projektleder - senest hos Bastian Gruppen i Horsens.
Ulrik Bisgaard Matthesen, 36 år, er ansat som projektleder. Han er uddannet bygningskonstruktør, og skal fra starten arbejde med opførelsen af 151 almene boliger som rækkehuse i 2 plan i en ny boligudstykning i Stavtrup vest for Århus med ALBOA, Almen Boligorganisation Aarhus, som bygherre. >>>
<<< Ole Simonsen, 36 år, er ansat som byggeleder. Han er uddannet bygningskonstruktør i 2010 og for Brabrand Boligforening skal han arbejde sammen med en projektleder om opførelsen af 43 lavenergi boliger i 2 plan i Solbjerg ved Århus med et samlet areal på 4.400 m2.