23948sdkhjf

Medejer forlader sønderjysk entreprenør-koncern

Per Laustsen har solgt sin ejerandel i entreprenørvirksomheden Chr. Johannsen A/S fra Rødekro og valgt at gå på pension. Det oplyser virksomheden selv i en pressemeddelelse.

Per Laustsen købte i 2005 Chr. Johannsens Eftf. A/S i kompagniskab med Lars Jørgensen. Virksomheden beskæftigede dengang fem ansatte og har siden vokset sig til en mellemstor entreprenørkoncern med en omsætning på mere end 200 mio. kr.

- Da vi overtog Chr. Johannsens Eftf., startede vi jo som selvstændige i en moden alder. Og uden nogen generalprøve har vi undervejs arbejdet os i form, siger Per Laustsen selv med en vis beskedenhed om forløbet.

Næste generation er klar
Inden overtagelsen af Chr. Johannsen arbejdede Per Laustsen hos store entreprenørkoncerner som Arkil, NCC og Skanska. Han og medejer Lars Jørgensen har arbejdet sammen i 32 år, og det foregik i Chr. Johannsen efter en opdeling, hvor Per styrede projekterne, mens Lars fokuserede på strategi og de indre linjer.

- Vi vil komme til at savne Pers energi og direkte, praktiske tilgang til opgaverne, siger Lars Jørgensen, der udtrykker stor tak til Per Laustsen for indsatsen – men som samtidig glæder sig over, at Per forlader en virksomhed i god form med næste generation på plads.

Per Laustsen vil fremover arbejde med dels bestyrelsesarbejde og med konsulentarbejde, men glæder sig allermest til at få bedre tid til familie, venner og hobbies.

Chr. Johannsen Holding ApS – der fungerer som moderselskab for Chr. Johannsen A/S samt Chr. Johannsen’s Eftf. Østjylland, Ejendomsselskabet CJØ ApS, CJ Group Aarhus A/S og CJ Anlæg A/S – tjente sidste år 13 mio. kr. før skat, mens selskabets egenkapital var på 27 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094