23948sdkhjf

MT Højgaard bygger 10.000 m2 domicil for transportgigant

MT Højgaard og transportgiganten DSV har underskrevet en totalentreprisekontrakt om en udvidelse af DSVs domicil i Hedehusene. 

Udvidelsen skal opføres i forlængelse af det eksisterende domicil og bliver på 10.000 kvm nybyggeri i fire etager samt kælder, og den vil indeholde 450 nye arbejdspladser.

- Vi har haft en rigtig god dialog med DSV i det forudgående forløb og ser frem til at fortsætte samarbejdet om udvidelsen af domicilet i Hedehusene. Vi har gennem årene bygget adskillige domiciler og betragter det som et af vores vigtige forretningsområder, siger Martin Palmquist, der er direktør i MT Højgaard.  

Arkitekter på udvidelsen af domicilet er PLH Arkitekter, og MOE fungerer som rådgivende ingeniør. 

Udvidelse skal samle aktiviteterne
DSV samler med udvidelsen flere af sine aktiviteter i Hedehusene. Byggeriet opføres i forlængelse af det nuværende domicil, hvor elementer fra den eksisterende bygning gentages i tilbygningen. Dermed kommer domicilet i sin helhed til at fremstå med et ensartet udtryk.  

Udvidelsen skal indeholde fire etager og kælder, hvor de fælles aktiviteter er placeret i stueplan og fløje med åbne kontoretager oppe. Der bliver blandt andet etableret konferencerum, atrium, fitness- og gymnastikrum med omklædningsfaciliteter og ekstra siddepladser i forbindelse med kantinen. En vigtig kvalitet for huset er kontakten mellem ude og inde, og miljøerne omkring arbejdspladserne får panoramaudsigt over omgivelserne. Desuden får medarbejderne mulighed for at holde pauser og uformelle møder på større grønne terrasser i et nyt gårdrum. 

Arbejdet med at opføre den nye tilbygning går i gang i januar 2019 og forventes afsluttet i sommeren 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118