23948sdkhjf

Ekspanderende elinstallatør fordobler ejerkredsen

Siden Per Jensen og Carsten Jensen i 2007 overtog Erik Fals A/S er medarbejderstaben øget fra 25 til 52, og den aalborgensiske installatørvirksomhed råder nu over 29 servicevogne, som ofte ses i gadebilledet.

Den positive udvikling skal fastholdes, og derfor har de to indehavere valgt at udvide ejerkredsen med to yngre nøglemedarbejdere; overmontørerne Kristian Vestergaard og Rene Hostrup på henholdsvis 34 og 33 år.

Per på 51 og Carsten på 50 har givetvis begge mange gode år i sig endnu, men har valgt at tage hul på et kommende generationsskifte for at sikre kontinuiteten i den fortsat voksende virksomhed.

Udvidelsen i ejerkredsen skal sikre, at der på én gang er erfaring og samtidig yngre gå-på-mod samt ikke mindst vilje til at stille de udfordrende spørgsmål.

- Vi tror samtidig, at den profil er med til både at fastholde vores gode medarbejdere her i virksomheden og tiltrække nye. Gennem flere år har alle i virksomheden kunnet se hvilke evner og vilje til at gå forrest, som de to nye medejere har, forklarer Per Jensen.

Foreløbig har Kristian Vestergaard og Rene Hostrup begge købt en mindre del af virksomheden. Og det kan med tiden blive til mere, mens de fortsætter i deres nuværende roller som henholdsvis serviceleder og projektleder.

- Først og fremmest ser vi nu ikke beslutningen som anledning til langvarig jubelfest, snarere som ekstra motivation til benhårdt arbejde og godt kollegaskab. Men den rejse glæder vi os også til at fortsætte, fordi Per og Carsten med beslutningen har tilkendegivet forpligtende tillid til vores kompetencer og ideer, siger René Hostrup, der ligesom Kristian Vestergaard har en baggrund som elinstallatør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078