23948sdkhjf

Icopal på opkøb i Sønderjylland

Icopal-koncernen har sikret sig 49 % af aktierne i Syddansk Tagdækning med 30 medarbejdere i Rødekro.
Syddansk Tagdækning er etableret i 2006 og har siden formået at opbygge en stærk position i Syddanmark inden for tagdækningsopgaver og tyndpladearbejde.

Icopal driver i forvejen den landsdækkende tagentreprenørvirksomhed Icopal Entreprise, og med opkøbet sikrer koncernen sig en yderligere andel af det syd- og sønderjyske marked:

- Vi tror på, at efterspørgslen på tagdækningsopgaver igen vil vokse, og Syddansk Tagdækning har på kort tid opbygget en solid markedsposition i Syddanmark, hvor der er tegn på, at byggeaktiviteten er stigende, siger Icopal Danmarks administrerende direktør Søren Drewsen.

Syddansk Tagdækning fortsætter under eget navn og med samme ledelse og medarbejderstab som hidtil. Adm. direktør Asmus Schmidt har store forventninger til Icopals medejerskab, der sikrer Rødekro-virksomheden de bedste forudsætninger for at videreudvikle positionen:

- Vi kender jo Icopals produkter, ledelse og medarbejdere gennem mange år, bl.a. fra en lang periode, hvor vi fire stiftere var ansat i Icopal Entreprise, og vi er sikre på at få fuldt udbytte af vores fælles knowhow, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103