23948sdkhjf

Vandpartner vinder Boligfonden Kubens Procespris

Det var en glad gruppe prismodtagere fra Vandpartner, der fredag aften kunne modtage branchens hyldest som vinder af Boligfonden Kubens Procespris.

Det skete i Langelinie Pavillonen, hvor Licitationen var vært ved Building Awards.

- Vi er utrolig stolte over at have vundet prisen. I Vandpartner tager vi det bedste fra Lean – effektivitet og produktivitet og kobler det med innovation og nye samarbejdsformer, lød det fra en glad Karina Topp, Department Manager og Innovation Lead i Aarhus Vand.

Nytænkende og resultatorienteret
Vandpartner er et offentligt-privat partnerskabssamarbejde mellem Samn Forsyning, Favrskov Forsyning og Aarhus Vand om fornyelse af vandlednings- og spildevandsledningsanlæg.

Projektet indebærer alt fra klimatilpasningsanlæg over pumpestationer til opgravning og opmåling. Vandpartner har formået en skabe en effektiv og innovativ proces med en ekstrem god samarbejdskultur, hvor alle led arbejder sammen om et fælles mål.

- Vandpartner vinder prisen for deres mangeårige arbejde med at skabe en ny samarbejdskultur. De har lagt sig i selen for at skabe en nytænkende og resultatorienteret partnerskabsmodel, som skaber større værdi og udvikler stærkere løsninger end ved det traditionelle anlægsarbejde, siger formand for Lean Construction Jakob Lemming Christensen.

Samarbejdende konkurrenter
Vandpartner løber over en seksårig periode. Den lange aftale betyder, at der er tid til at udvikle nye metoder kontinuerligt og høste fordelene ved innovationen.

I Vandpartner arbejder konkurrenter side om side for at udvikle bedre processer – dette gælder alle led i værdikæden fra de administrerende direktører til folkene ude på byggepladsen.

- Det lange samarbejde betyder, at vi kan høste fordelene fra innovationen gennem hele kontraktens løbetid. Hvis det lykkedes os at gennemføre et projekt under budget, så deler projektets parter overskuddet. Det motiverer alle til at gøre en ekstra indsats tidligt i forløbet og ved uforudsete hændelser, så vi får en optimal proces og et godt projekt første gang. I partnerskabet har vi et motto, hvor vi siger, at projektet altid er i centrum, forklarer Karina Topp.

Fokus på proces og innovation
Vandpartner har fra dag ét haft et skarpt fokus på at skabe bedre processer og arbejder systematisk med innovation med hjælp fra en gruppe innovationsspecialister, der er tilknyttet projektet. Dette fokus på proces og innovation har resulteret i billigere entrepriser og bedre kvalitet indenfor vandforsyning og spildevandsrensning.

- Vandpartner har en målsætning om besparelser på 2% på priserne hvert år.  Målet nås gennem systematisk arbejde med innovation i alle led fra direktionen til byggepladsen. Der er en ekstrem høj grad af involvering af samarbejdspartnerne, hvilket giver arbejdsglæde og ejerskab til projektet. Vandpartner formår at skabe et miljø, hvor alle trives samtidig med, at der bliver skabt en enorm værdi for bygherren – og i sidste instans skatteborgerne, siger Jakob Lemming Christensen.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078