23948sdkhjf

Supersygehus udvides med 3.000 kvadratmeter køkken

Et bredt flertal i det syddanske regionsråd besluttede mandag at bygge et produktionskøkken ved Nyt OUH i Odense.

Byggeriet skal opføres i et offentligt-privat partnerskab (OPP), ligesom det i øvrigt bliver tilfældet for psykiatrien ved Nyt OUH.

Formanden for Anlægs- og innovationsudvalget i Region Syddanmark, Karsten Uno Petersen (S), glæder sig over, at aftalen er faldet på plads:

- Med et nybygget køkken får vi de bedste muligheder for at få kost og behandling til at gå op i en højere enhed. Det glæder mig også, at vi med beslutningen får skabt ro for det dygtige køkkenpersonale i køkkenet på OUH om deres fremtidige arbejdsplads, siger han.

Det nye køkken får efter planen et areal på 3.000 kvadratmeter og skal opføres i sammenhæng med sygehusets serviceby. Køkkenet åbner efter planen i 2023 og skal både levere mad til patienterne på Nyt OUH, patienterne i psykiatrien ved Nyt OUH og patienterne på sygehuset i Svendborg.

Et foreløbigt overslag viser, at anlægsinvesteringen vil være på cirka 80 mio. kroner. Med valget af OPP som organisationsform bliver det en privat aktør, der skal stå for både byggeri og drift af køkkenet i en årrække, mens Region Syddanmark lejer sig ind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094