23948sdkhjf

Nu kan københavnerne gå på vandet

På en 50 meter lang fortovsstrækning langs Heimdalsgade på Nørrebro i København kan man nu gå på vandet. Eller næsten i hvert fald.

Under navnet ”Klimaflisen” har tegnestuen Tredje Natur, sammen med IBF og ACO Nordic, udviklet en klimatilpasningsløsning målrettet de tætte byer.

Flisen har samme format som den eksisterende fortovsflise. Men den er designet til at håndtere 30 procent af nedbøren ved en 10-års skybrudshændelse og kan dermed aflaste de i forvejen fyldte kloakker.

Projektet har været fire år undervejs, og den 50 meter lange strækning i Heimdalsgade er det første pilotprojekt.

- Vi er glade for at kunne demonstrere et unikt skalerbart klimatilpasningssystem på Heimdalsgade. Udover at præstere 1 procent af tiden, når vi oplever ekstreme regnvejrshændelser, skaber løsningen desuden stor bylivsværdi for byerne de resterende 99 procent af tiden, siger partner Flemming Rafn Thomsen fra Tredje Natur.

Klimaflisen er i stand til både at håndtere udfordringerne ved klimaforandringerne og få vandet til at løbe det rigtige sted hen. Derfor er der i forbindelse med anlæggelsen også anlagt plantebed med træer og beplantning, hvor regnvandet ledes hen.

Ambitionen med projektet er at gøre fremtidens fortov i stand til at håndtere vandet, og samtidig bidrage positivt til kvaliteten af byrummet. Det handler blandt andet om en grønnere by, et bedre mikroklima, mere plads til ophold, bevægelse og leg, flere cykelstier, større tryghed og bedre tilgængelighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11