23948sdkhjf

Plads til vækst: Nu får Moe snart flere kvadratmeter

Ingeniøren står selv for udvidelsen af sit domicil sammen med Schmidt Hammer Lassen og JFP

Sammen med Coop flyttede den rådgivende ingeniørvirksomhed i 2013 ind i en ny kontor- og butiksejendom på Buddingevej 272 i Søborg.

Men Moe vokser og har brug for mere plads, og derfor udvides ejendommens kontorareal med godt 3.500 kvadratmeter. Hertil kommer en 1.100 kvadratmeter stor udvidelse af parkeringsarealet.

Onsdag blev der holdt rejsegilde på byggeriet, hvor Moe selv udfører ingeniørarbejdet. Schmidt Hammer Lassen er arkitekt, mens byggeentreprisen er lagt i hænderne på Jørgen Friis Poulsen A/S.

- Selve bygningen svæver over busterminalen, og det har vores konstruktionsingeniører løst kreativt i godt samarbejde med både arkitekten Schmidt, Hammer og Lassen og med entreprenøren JFP, siger adm. direktør Christian Listov-Saabye fra Moe.

Det er PensionDanmark, der ejer kontorejendommen på Buddingevej. Den oprindelige bygning er DGNB Guld-certificeret, og det bliver tilbygningen også.

Ifølge regionsdirektør Henrik Bendsen fra JFP er det en byggeteknisk kompleks og geografisk meget udfordrende opgave at udvide kontordomicilet.

Byggeriet ligger tæt på en dagligvarebutik i drift, en S-togs-station, en busholdeplads og et tæt bebygget boligområde. Alle sammen interessenter, der med rette forventer, at deres hverdag skal kunne fungere uden unødige hindringer.

- I den situation er det derfor endnu mere vigtigt at have et godt samarbejde og ikke mindst en god dialog med både bygherren, den kommende lejer og naboerne, så byggeriet skrider fremad som forventet og med færrest mulige gener, siger Henrik Bendsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125