Broarkitektur er blevet til kunst
Den mangeårige leder af Dissing+Weitling, arkitekt Poul Ove Jensen, modtager i denne uge Eckersberg Medaillen for sit arbejde med broer over hele verden.
Med Storebæltsbroen fik Dissing+Weitling tilbage i 1988 sit første broprojekt, og det var samtidig en opgave af monumentale dimensioner; Danmarks største bygningsværk og dengang verdens længste hængebro.
Men i arkitektbranchen var det ikke en opgave, der umiddelbart blev forbundet med prestige:
- Da vi startede var broer stort set uopdyrket land for arkitekter. Man regnede faktisk ikke broer for arkitektur, og selv her på tegnestuen var der i begyndelsen mange der undrede sig da vi begyndte at beskæftige os med området, fortæller Poul Ove Jensen.
Stigende interesse for broarkitektur
Da Storebæltsbroen stod færdig, begyndte billedet imidlertid at ændre sig, og broen modtog et væld af internationale priser for design og konstruktion.
Kritikerne hæftede sig ved, at broen, trods sine enorme proportioner, var designet med en særegen lethed og elegance. I 2006 blev den tilmed optaget i Kulturministeriets Kulturkanon:
- I dag er der stor opmærksomhed på broers branding-værdi. Især i de seneste år har interessen for broarkitektur været stigende. De har fået en rolle som drivere for by- og regionsudvikling og man taler om iconic bridges og signature bridges, forklarer Poul Ove Jensen.
Så for Dissing+Weitling viste satsningen på broerne sig at være en god strategi. Tegnestuen fik hurtigt internationalt fodfæste og regnes i dag blandt verdens bedste broarkitekter.
Design i superskala
Ifølge Poul Ove Jensen skyldes succesen både timing og den funktionalistiske vinkel, som Dissing+Weitling har videreudviklet siden overtagelsen af Arne Jacobsens firma i 1971:
- Præmissen er den samme uanset om vi tegner en stol, et hus eller en bro. Arkitekturen er en integreret del af det samlede design – ikke et lag der tilføjes efterfølgende, siger han og understreger, at det er afgørende at få arkitekterne med helt fra starten:
- Vores arbejde er i høj grad en form for koordination, hvor det drejer sig om at få en lang række komponenter med forskellige funktioner og ofte modstridende krav til at smelte sammen i en harmonisk helhed. En vellykket bro er en syntese af de mange krav til funktion, sikkerhed, økonomi og så videre. Løsningen er ikke nødvendigvis den dyreste, mener han.
Eksempler på Dissing+Weitlings arbejde ses bl.a. i Bryggebroens slanke bue, der spænder over Københavns inderhavn, i de 290 meter høje pyloner på Stonecutter’s bridge i Hong Kong og i de finneformede bropiller i Glasgows Tradeston Bridge. Alle er de resultat af den konceptuelle og funktionelle elegance, der er blevet Dissing+Weitlings signatur.
Om Dissing+Weitling
Dissing+Weitling Architecture A/S er et af de store danske arkitektfirmaer. Firmaet blev oprettet i 1971 som en videreførelse af Arne Jacobsens tegnestue.
Herhjemme er Dissing+Weitling især kendt for DR’s Nyhedshus, Rambøll Head Office, Tuborg Havnepark, Bryggebroen og Åbuen. I udlandet har tegnestuen markeret sig med kunstsamlingen K20 i Düsseldorf, Stonecutters Bridge i Hong Kong og Nelson Mandela Bridge i Johannesburg.
Om Eckersberg Medaillen
Med Eckersberg Medaillen kan Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster udmærke et menneske der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst.
Poul Ove Jensen tildeles prisen med følgende motivering:
”Den ultimative tilføjelse til et landskab er broen. Lykkes en bro, er den en tydeliggørelse af landskabets iboende skønhed, en tydeliggørelse, der ville opleves som et tab, hvis den ikke mere fandtes.
Poul Ove Jensen har gennem sit mangeårige arbejde som leder af arkitektfirmaet Dissing+Weitlings broafdeling med stor kraft og vedholdenhed tilføjet følsomme danske og internationale landskaber, broer af stor arkitektonisk kraft og funktionel enkelhed. Hvem af os kan undsige sig den berusende fornemmelse af stolthed og tilstedeværelse i nuet, når vi rejser over Storebælt med 110 kilometer i timen.
Når vi møder Poul Ove Jensens arbejder, står beskueren altid tilbage med fornemmelsen af at grænsen for det mulige er udfordret til glæde for form, funktion og kunstnerisk formåen. For dette arbejde tildeles Poul Ove Jensen Eckersberg Medaillen.”