Sådan vil regeringen gøre erhversuddannelserne mere sexede

Regeringen har i dag fremlagt en række forslag, der skal øge søgningen til erhvervsskolerne

På trods af øget politisk fokus på området er det ikke lykkedes at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Derfor har regeringen torsdag præsenteret et udspil, der skal vende den kedelige udvikling og gøre det mere populært at vælge håndværksfag frem for boglige.

Det handler ikke kun om at styrke erhvervsuddannelserne, men også om at sætte ind allerede i folkeskolen, forklarer undervisningsminister Merete Riisager.

- Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de ud over dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper.

- Det giver elever bedre forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst, siger hun.

Ud over flere praktiske fag i 7. til 9. klasse åbner udspillet op for at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne.

De fysiske rammer til de praktiske fag i folkeskolen skal forbedres, og så skal det være muligt at tage valgfag på erhvervsskolerne.

- Vi sætter cirka 2 mia. kr. af til området, så der er tale om en markant satsning, siger Riisager.

Hvis udspillet skal blive til virkelighed, kræver det en ændring af aftalen om erhvervsskolereformen, der trådte i kraft i 2015.

Målet var at få 25 procent af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I år var det dog kun 19,4 procent, der gik den vej.

Overblik: Det siger store aktører om udspil til erhvervsskoler

* Dansk Byggeri, som er erhvervsorganisation for 5.700 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen:

- De 55 forslag og 2 mia. kr. rummer gode muligheder for, at vi kan komme op i gear og få givet erhvervsuddannelserne et nødvendigt boost. Men træerne vokser ikke ind i himlen.

- Den helt almindelige undervisning tilføres desværre ikke flere penge, og her vil der stadig være et pres på skolerne, fordi elever og virksomheder i dag ikke oplever tilstrækkelig kvalitet i uddannelserne, siger underdirektør Louise Pihl.

* Dansk Metal, der er fagforening for 108.000 lønmodtagere inden for it, teknik og mekanik:

- Det er enormt vigtigt, at de unge mennesker har mulighed for at danne sig et billede af, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvilke muligheder en faglært vej giver.

- Med det nye udspil er der lagt op til en helt ny måde at integrere informationsarbejdet i folkeskolen, og jeg tror, initiativerne vil have en klar effekt, hvis de bliver gennemført, siger formand Claus Jensen.

* Tekniq, der er erhvervsorganisation for 2.800 virksomheder inden for el- og vvs-branchen:

- Det bliver afgørende, hvordan pengene fordeles. For der er ingen tvivl om, at de senere års løbende besparelser, især i form af det omstridte omprioriteringsbidrag, som stadig fastholdes frem mod 2022, har udsultet erhvervsskolerne, siger underdirektør Tina Voldby.

* LO, der er paraplyorganisation for 18 fagforeninger med samlet over en million medlemmer:

- Det er fint, at flere unge får mulighed for et års grundforløb, så de får bedre tid til at træffe et valg. Det er også rigtig godt, at de lidt ældre elever får mulighed for ekstra undervisning, hvis de har brug for det, siger formand Lizette Risgaard.

* Dansk Industri, der er erhvervsorganisation for 10.000 virksomheder:

- Det er et langt sejt træk, vi har foran os, og fundamentet for kvalitet på skolerne skal være i orden. Her trækker regeringens udspil helt klart i den rigtige retning.

- Besparelserne på erhvervsuddannelserne bør dog helt ophøre nu, og det er vigtigt, at der også kommer penge tilbage til driften af erhvervsuddannelserne, siger erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen.

* Kommunernes Landsforening, der er en forening for landets 98 kommuner:

- Vi har brug for at få sat alvorligt ind, hvis vi skal sikre både kloge hoveder og kloge hænder i fremtiden. Jeg havde dog gerne set initiativer, der rettede sig mod hele folkeskolen og ikke kun udskolingen.

- Unges valg af uddannelse – og ikke mindst deres opfattelse af karrierevalg og uddannelsesprestige – grundlægges langt tidligere end 8. klasse, siger Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

/ritzau/