23948sdkhjf

NCC’s byggeforretning deles i to

Med virkning fra den 1. oktober deler NCC sit største forretningsområde, NCC Building, i to separate forretningsområder, Building Sweden og Building Nordic.

Ifølge CEO Thomas Carlsson sker det for i højere grad at kunne adressere udfordringerne på de respektive markeder:

- De udfordringer, vi står overfor, varierer mellem markederne, og vores fokus må derfor rettes mod forskellige problemstillinger, siger han i en pressemeddelelse.

Henrik Landelius, som i forvejen står i spidsen for den svenske byggeforretning, udnævnes til Business Area Manager i det nye NCC Building Sweden. Han bliver dermed ansvarlig for 3.800 medarbejdere og en omsætning på godt 10 mia. kroner.

I det nye Building Nordics, der dækker de øvrige nordiske markeder, udnævnes danske Klaus Kaae til Business Area Manager med ansvar for 2.350 medarbejdere og en omsætning på godt 8 mia. kroner. Han har været en del af NCC siden 1985 og har siddet i koncernledelsen de sidste godt seks år.

I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabstallene for tredje kvartal, vil NCC den 16. oktober uddybe sine planer for fremtiden og fremlægge en mere detaljeret plan for den fremtidige struktur.

Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14