23948sdkhjf

Byggegrunde solgt på rekordtid i Kolding

Der er rift om byggegrundene i Kolding.

Da budfristen på 18 grunde i Thors Ager i Dalby udløb klokken 12 onsdag i sidste uge, havde kommunen modtaget 32 bud. Og samtlige grunde er nu solgt.

- Jeg tror aldrig tidligere, vi har oplevet, at alle vores byggegrunde er blevet revet væk med det samme. Det siger noget om, hvor attraktivt det er at bygge i Kolding, og det vil vi naturligvis arbejde benhårdt på at honorere i form af nye udstykninger – både for investorer og for private, der selv ønsker at bygge hus, siger borgmester Jørn Pedersen.

Salget af de 18 grunde i Thors Ager har indbragt kommunen 15,6 mio. kr., hvilket er cirka en mio. kr. over de udbudte mindstepriser.

Kolding Kommune arbejder i øjeblikket for at udbyde nye byggegrunde i de områder, hvor efterspørgslen er stor. I næste uge udbydes 13 grunde på Aarøvænget i Drejens.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078