23948sdkhjf

Nu bygger Krüger i Snekkersten

Forsyning Helsingør får et vandværk til 65 millioner kroner

Travlt med byggeriet

Det er ikke kun i Snekkersten, at Forsyning Helsingør har travlt med at bygge nyt. 

På Energivej i Helsingør er byggeriet af selskabets nye kraftvarmeværk til 700 millioner kroner godt i gang.

Det kan du læse og se mere om her

Bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør, Per Tærsbøl, tog det første stik med spaden, da Forsyning Helsingør tidligere på ugen markerede, at byggeriet af det nye vandværk i Snekkersten nu er gået i gang, skriver Forsyning Helsingør på sin hjemmeside. 

- Med det nye vandværk, kan vi sikre en høj forsyningssikkerhed og en fortsat høj kvalitet af drikkevand til vores kunder. Der kommer hele tiden nye og skærpede krav til sikkerhed, hygiejne og fødevarekvalitet. De krav skal vi selvfølgelig kunne leve op til – også i fremtiden. Med indførsel af ny teknologi her i Snekkersten bliver det nemmere, siger Per Tærsbøl og fortsætter:

- Og så gør det jo heller ikke noget, at vi med arkitekturen gør det lettere for lokalbefolkningen at følge med i produktionen. Det kan ske enten på afstand gennem de store glaspartier eller via Den Centrale Akse, der skal bruges under besøg på det nye vandværk.

Mindre risiko for forurening
Det nye vandværk i Snekkersten indfører en teknologi, der lever op til fremtidens sikkerhedskrav.

Det gælder blandt andet vandtankene, der er lukkede og placeres over jorden, så inspektion og vedligehold bliver lettere. Samtidig øges hygiejnen og risikoen for forurening mindskes, da alle processer foregår i lukkede enheder. Det gælder for eksempel iltning og filtrering af vandet.

Det er ingeniørfirmaet Krüger A/S, der har totalentreprisen på byggeriet af vandværket på Agnetevej. Med på opgaven er også Gottlieb Paludan Architects, entreprenørfirmaet C.C. Brun Entreprise A/S og ISC Rådgivende ingeniører A/S.

Erstatter to gamle vandværker
Forsyning Helsingør investerer i det nye vandværk, fordi det gamle værk på Agnetevej er ved at være udtjent og ikke kan leve op til fremtidens teknologiske krav.

Det nye vandværk bliver i stand til at behandle 400 kubikmeter vand i timen og skal ikke blot erstatte det nuværende værk i Snekkersten, men også dét i Espergærde.

Det nye vandværk skal være i drift december 2019, og det gamle værk skal være revet ned senest august 2020.

Byggesummen er budgetteret til 65 mio. kroner – inkl. nedrivning af det gamle værk på Agnetevej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097