43 procent: Ok at chefen blander sig i rygning og vægt
Det er fint, at chefen blander sig i medarbejdernes vægt, foreslår et rygestop eller spørger, hvordan det går der hjemme.
Det mener 43 procent i en ny undersøgelse, som analysebureauet har lavet for Avisen.dk.
13 procent mener derimod ”slet ikke”, at chefen skal stikke næsen i de ansattes private anliggender.
Det er især på rygeområdet, at holdningen har ændret sig. For 10 år siden skabte det røre, når virksomhedsledere blandede sig i de ansattes smøger. Nu synes det at være mere accepteret i den bredere befolkning, fortæller Anders Raastrup Kristensen, der forsker i lederskab og arbejdsliv til Avisen.dk.
- Fordi virksomhederne involverer sig mere og mere i medarbejdernes privatliv, kan man se et skift i, hvad medarbejderne synes er okay, siger, Anders Raastrup Kristensen.