23948sdkhjf

Byggeri til 200 millioner ved Køge Idrætspark

Tre lokale investorer klar med nyt erhvervsbyggeriet, der bliver en del af helhedsplanen for byens nye stadion

Køges kommende stadion til 100 mio. kr. bliver nu suppleret af et erhvervsbyggeri, som bliver en integreret del af det kommende stadion.

Tre lokale investorer har lagt finansieringen på 200 mio. kr. til erhvervsbyggeriet, som bliver et separat projekt i helhedsplanen for Køge Idrætspark.

Byggeriet opføres i to etaper på hver 10.000 kvm, hvor første etape består af tårne i tre af boldbanens hjørner. Anden etape består af to længehuse bestående af kontorer, som fyldes ud mellem de tre tårne.

- Det er to projekter i et. Vi har en uhyre attraktiv beliggenhed, som har ventet på at blive udviklet. Og vi bidrager til at den længe ønskede fornyelse af HB Køges fodboldbaner, udtaler Claus Just, der er direktør for selskabet Køge Idrætspark A/S, som står for opførelsen af det nye erhvervsbyggeri.

Bredt fundament
Han ejer ejendomsudviklingsselskabet Just Gruppen, der opfører flere erhvervsbyggerier i Køge Transportcenter. Ud over ham selv består investorkredsen af ejeren af HM Rustfri Design i Lille Skensved Morten Bergstrand og Michael Buhl, der er hovedaktionær i trælastvirksomheden XL Byg CF Petersen & Søn.

- Vi synes, vi har et godt og bredt fundament lokalt, og set i lyset af at Køge er et område, hvor der i øjeblikket er meget aktivitet, så er det vigtigt, vi også sørger for at udvikle inden for kultur og breddeidræt, fortæller Claus Just i en pressemeddelelse.

Byggeriet er tegnet af Arkitektfirmaet Andreas Ravn er i fire etager. Der forhandles med en supermarkedskæde om at leje stueplanet på 1550 etagemeter. De tre andre etager med hver 720 etagemeter er disponeret til kontor.

Øverste etage planlægger Køge Idrætspark A/S at indrette et kontorfællesskab for flere mindre lejere med op til en halv snes medarbejdere. Indflytning er planlagt i oktober næste år.

Det nye stadion

Køge Kommune fornyer den gamle Køge Idrætspark med en ny indendørshal og et helt nyt fodboldanlæg til byens boldklub med kunstgræsbane og overdækket tribune med 1.000 siddepladser. Stadionbyggeriet koster 100 mio. kr.

Dertil gratis P-pladser til tilskuere og til de handlende i supermarkedet og kontorfolkene i løbet af ugen.

Det nye stadion skal stå klar i sommeren 2019
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078