23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder Kuben Management og Arkitektskolen Aarhus

Kuben Management
Trine Nordentoft Klausen, cand.scient.adm., er ansat som bygherrerådgiver og projektleder i forhold til offentlige kunder i bygherrerådgivningsvirksomheden Kuben Management. Trine er uddannet fra Roskilde Universitet med speciale i offentlige-private partnerskaber, og hun har bl.a. erfaring som projektleder og OPP-konsulent på flere store byggerier og projekter fra ansættelser i hhv. Bygningsstyrelsen og Frederiksberg Kommune.

Arkitektskolen Aarhus
Fredag 28. juni dimitterede 80 arkitekter fra Arkitektskolen Aarhus. I den forbindelse blev der uddelt legater og en pris til de nyuddannede.

Josefine Østergaard Kallehave modtog Nationalbankens Jubilæumsfonds legat på 25.000 DKK for sit afgangsprojekt "Facade - en urban scenografi". Ud fra en historisk analyse af facadens konstruktive, betydningsmæssige og arkitektoniske udvikling forsøger hun at besvare spørgsmålet: Hvis byen i dag er teatret for menneskelig udfoldelse, hvordan kan facaden så være aktør i dette urbane teater? 

Erik Johan Bean blev tildelt Cebra-prisen for sit projekt "Capital for the Collective: The Labour Miracle".

Prisen uddeles til det afgangsprojekt som arkitektfirmaet Cebra finder mest eksperimenterende, innovativt og fordomsfrit.

Erik Johan Bean rykker tiden frem og præsenterer en række arkitektoniske fremskrivninger for London år 2100.

Trine Mellemstrand Jarstø fik legatet fra Akademisk Arkitektforening. Trines projekt tager sit udgangspunkt i det antikke Grækenland i Athen, har skabt et kritisk og spændende projekt, som man med det samme bliver meget betaget af.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094