23948sdkhjf

Fusion: Københavnsk glasekspert får mere træ på menuen

Glarmester-, tømrer- og snedkervirksomheden Søren Lind Sørensen ApS i Glostrup går nu sammen med Snoer koncernen og bliver til Snoer Træ ApS.

De to virksomheder oplyser i en pressemeddelelse, at fusionen er en videreudvikling af et i forvejen godt samarbejde, der skal fuldende Snoer-koncernens strategiske fokus på glas, alu og træ.

Snoer, der har rødder tilbage til 1922, består fremover af de tre virksomheder; Glarmestre Snoer og Sønner A/S, Snoer Alu ApS og Snoer Træ ApS.

- Vi har længe ønsket at styrke vores snedkeri. Med fusionen får vi mere kapacitet og flere stærke kompetencer, så vi kan imødegå en stigende tendens til brug af træ i fremtidens byggeri, siger koncerndirektør Torben Snoer.

Et anerkendt navn
Når overtagelsen træder i kraft den 1. juli 2018, bliver indehaver Klaus Lind Sørensen fra Søren Lind Sørensen ApS direktør i det nyoprettede selskab, Snoer Træ ApS. Han indtræder ved fusionen i Snoer-koncernens ejerkreds, og alle medarbejdere følger med over i det nye selskab.

- Med fusionen bliver vi en del af et stærkt team med et anerkendt navn og en solid platform, der har de samme værdier og det samme fokus på høj kvalitet, som vi selv har. Det vil gavne virksomhedens videre udvikling, siger Klaus Lind Sørensen, der er anden generation i Glostrup-virksomheden.

Snoer har med fusionen værksteder i både København NV, Glostrup og Taastrup og beskæftiger samlet 49 medarbejdere.

Som led i planen udvides det nuværende snedkerværksted på Lærkevej i København NV for at skabe de fremtidige rammer for Snoers snedkerarbejde, herunder specialarbejde til blandt andet renovering af de mange fredede ejendomme i København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095