Husk reglerne for unges sommerjob, mester !
Arbejdstilsynet tjekker unges sommerjob. Kender du reglerne, mester ?
Ligesom tidligere vil Arbejdstilsynet i løbet juli måned derfor se særligt efter unges arbejdsforhold på både de almindelige og de målrettede tilsyn på landets arbejdspladser. Hver sommer kommer ca. 150 unge til skade på deres arbejde.
- En arbejdsulykke som ung kan præge et helt arbejdsliv. Ved at sætte fokus på de unges job vil vi bidrage til, at unge under 18 år får en god start på arbejdslivet, siger kontochef i Arbejdstilsynet, Katrine Krone.
Det er arbejdsgiverens ansvar
Ansvaret for at sikre de unges arbejdsforhold er arbejdsgiverens, fortæller Katrine Krone:
- Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar at instruere og oplære de unge og sikre, at de kun sættes til arbejde, de må udføre og kan magte. Arbejdsgiveren skal også være opmærksom på, hvor længe de unge må arbejde, og om de må arbejde alene.
Læs om reglerne for unges arbejde på Arbejdstilsynets hjemmeside
Artiklen er en del af temaet MesterTips.