23948sdkhjf

Bygningskonstruktørerne dropper FTF

- Det handler dybest set om, at vi nok føler os mere i familie med arkitekterne og ingeniørerne, siger formand

Konstruktørforeningen (KF) har ansøgt om optagelse i Akademikerne (AC), og AC har godkendt ansøgningen.

Det betyder, at KF – og de godt 8.500 bygningskonstruktører, der er medlem af KF – fra årsskiftet vil have AC som deres hovedorganisation.

Konstruktørforeningens formand Gert Johansen begrunder skiftet til AC med byggeriets udvikling:

- Det handler dybest set om, at vi nok føler os mere i familie med arkitekterne og ingeniørerne, da det primært er dem, vi arbejder sammen med i det daglige byggeri. Samtidig kan vi se i krystalkuglen, at fremtidens byggeri stiller større og større krav til konstruktørernes kompetencer, hvilket betyder, at konstruktørerne i fremtiden også vil få flere kandidat- og masteruddannelser. Dermed er det oplagt for bygningskonstruktørerne at være del af akademikernes fællesskab, siger han i en pressemeddelelse.

Konstruktørforeningens optagelse i AC er samtidig et farvel til FTF og til den nye hovedorganisation, der opstår med fusionen af LO og FTF.

- Det er ingen hemmelighed, at KF ikke stemte for fusionen mellem FTF og LO. Nu da fusionen alligevel er en realitet, og alt har været kastet op i luften, har det fået os til at kigge på os selv fra andre perspektiver og genoverveje, hvor det er vi egentlig hører til. Overvejelserne har ført til, at vi har søgt optagelse i AC og er blevet optaget, forklarer Gert Johansen.

Medlemskabet af AC vil være en realitet fra den 1. januar 2019.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095