23948sdkhjf

KPC opfører to nye Føtex-varehuse

Med lokalplanerne på plads kan Dansk Supermarked snart åbne nye moderne lavenergi-varehuse i Kolding og Egedal kommuner.
Med KPC som projektleder er grundlaget nu på plads for to nye Føtex-varehuse. Det oplyser entreprenøren via sin hjemmeside.

Kommunerne i Kolding og Egedal har netop vedtaget de lokalplaner, der baner vejen for to moderne lavenergibyggerier, som ventes klar til åbning i 2012.

Begge Føtex-varehuse bliver tegnet af Arkitema Architects, og hos KPC ser direktør Peter Christophersen nu frem til at komme i gang med byggeriet:

- Det har været en længere proces, og især i Kolding har processen trukket ud. Vi er derfor meget glade for, at det nu er lykkedes at få lokalplanerne vedtaget, siger han.

Ved hjælp af bl.a. solcelleteknologi kommer begge varehuse til at leve op til de skærpede energikrav, som er gældende fra 2015.
Læs mere om: KPC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11