Aarhus vokser markant i højden i de kommende årtier. Blandt de kommende projekter er en gammel DLG-bygning på Mindet 6, som Byggeselskab Olav de Linde og C.F. Møller vil forvandle til et 144 meter højt erhvervsbyggeri. (Visualisering: C.F. Møller)

Der skal være plads til flere mennesker i Aarhus, mener kommunens byråd. Helt præcist 110.000 flere aarhusianere i 2050.

Det skriver TV2 Østjylland.

De mange nye aarhusianere skal have et sted at bo og et sted at arbejde. Derfor har byen siden årtusindskiftet været igennem et sandt byggeboom. Et byggeboom, der, som noget nyt for Aarhus, især har søgt opad.

- Når vi bliver 5.000 flere mennesker i Aarhus hvert år, så må man bygge, så folk også har et sted at bo og arbejde. Her er udviklingen sådan, at man må bygge tættere og højere for at skabe den bæredygtige by, forklarer Mathias Thinggård Brovall, der er byplanlægger i planafdelingen i Aarhus Kommune og understreger:

- Og det er en udvikling, der er kommet for at blive.

Indbyggede udfordringer
Frem til 1950 var Aarhus en relativt flad by, når det gjaldt byens tage. Kun Domkirken og Rådhustårnet ragede op i midtbyen, der ellers typisk er bygget i fire-fem etager.

Under det økonomiske opsving i 1960'erne voksede seks højhuse op blandt tagtoppene; deriblandt Europahuset og First Hotel Atlantic på Europaplads. De følgende 30 år blev der ikke bygget meget i højden i det centrale Aarhus.

Men så kom årtusindskiftet. Nu skulle der højhuse til i Danmarks mindste storby. Det startede med Prismet – en 63 meter høj konstruktion af glas og stål, som rager op ved siden af købstadsmuseet Den Gamle By.

Siden er yderligere 22 nye højhuse skudt op i midtbyen. Enkelte af dem kommer næsten på højde med Domkirketårnet og skyder i vejret med henholdsvis 92, 68 og 75 meter.

- Høje huse har nogle indbyggede udfordringer. Jo flere af den slags, der bygges, jo mere udvisker man byens profil. Jeg synes, man skal tænke sig godt om, lyder opfordringen fra rektoren, der retter en kritik mod politikerne:

- Det skal være mere gennemtænkt, hvor højhusene skal placeres. Lige nu er fornemmelsen, at det er bygherren, der sidder i førersædet, og ikke Aarhus Kommune. Kommunen skal måske være endnu skarpere på, hvad man vil.

Byrådet har et ansvar
Ifølge rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), er byrådet, siden de første byggerier af højhuse lige efter finanskrisen, blevet mere opmærksomme på at stille krav.

- Byrådet har for nylig vedtaget en ny højhuspolitik, hvor der stilles krav til kvalitet, og hvor der er er omfattende beskrivelser af, hvad der skal være af udendørsarealer omkring højhuset, siger Bünyamin Simsek.

- Vi har et ansvar for, at byen bevarer sin DNA, som gør det attraktivt at være i byen og komme på besøg. Samtidig står verden ikke stille. Den har udviklet sig, og det har byen også, og derfor skal den også byde på arkitektur anno 2018.

Selv er rådmanden dog heller ikke selv 100 procent begejstet for alle de nye bygninger i Aarhus. Han, og resten af partiet Venstre, tog da også forbehold, da kommuneplanen, der tillod de mange højhuse, skulle vedtages.

- Hvis vi skal snakke æstetik, så vil jeg da godt medgive, at jeg personligt synes, at noget af det, der er bygget, kunne være smukkere, end det er blevet. Her skal man dog også huske, at det er smag og behag. Det er ikke alle arkitekter og byrådsmedlemmer, som synes det samme, lyder det.

En dårlig hårdag
I den gamle træskibshavn ved Aarhus Ø giver bådejer John Dahl ikke meget for politikernes byplanlægning.

- Jeg er uenig med kommunens måde at byplanlægge på. Arkitekturen er forfærdelig. Det, der bliver serveret i sådan en hast som her, gør, at man afleverer et produkt, der er fattigt og uinteressant at se på. Det bliver et sted for de mennesker, der bor der. Basta. Jeg kalder dem ”bo-fabrikker”, siger han.

- Aarhus Kommunes tanker om, at resten af byen vil valfarte herud, er forfejlet. Det bliver ikke et sted, folk tager hen. Derude er intet for øje. Der er kun mulighed for en dårlig hårdag på grund af dårlige vindforhold.

Og netop vindforholdene er et tema, som Foreningen Bykultur i Aarhus også har været meget optagede af i deres kamp mod højhuse i det centrale Aarhus.

- Jeg kan ikke huske en eneste gang, hvor jeg er gået over Europaplads, uden at det har blæst. Det er en ulempe ved højhuse, at det kommer til at blæse omkring dem, og det er meget svært at undgå, siger Bruno Viuf Larsen, der er arkitekt og formand Foreningen Bykultur.

Ekstrem pladsudnyttelse
Foreningen er dog lettede over, at byrådet i så høj grad har besluttet at samle højhusene i bestemte kvarterer.

- For det er katastrofalt, når de ligger i sigtelinjen for enden af en boulevard, eller hvis de kom ind i middelalderbyen, som Bruno Viuf Larsen udtrykker det.

Det er især Aarhus Ø og området omkring det gamle Ceres, der er blevet tætbebygget med højhuse. Ved Ceres Byen ligger både Ceres Panorama på 75 meter og Prismet på 63 meter.

På Aarhus Ø står der allerede 11 højhuse, mens fem mere vil poppe op inden 2028. Det er alt for meget og alt for ekstrem udnyttelse af pladsen, mener Torben Nielsen, rektor ved Arkitektskolen i Aarhus.

- Placeringen af højhusene er forkert. De kommer til at ligge alt for tæt, og det er at gentage nogle af fortidens synder. Det er en stor skam, som ikke skaber ret meget by, siger han og fortsætter:

- Det er en skam de steder, hvor pladsen bliver udnyttet ekstremt, og der bliver bygget for tæt, som vi ser det nogle steder i Ceres Byen og på Aarhus Ø, lyder det fra rektoren.