23948sdkhjf

VIDEO: Danmarks første demenslandsby er færdigbygget

Se Tornhøjhaven fra oven: Aalborg Kommune har sendt en drone i luften for at give et unikt indblik i arkitektur bag netop færdigbygget demenscenter.

Mandag den 4. juni er en mærkedag i Aalborg Øst.

Her flytter de første beboere nemlig ind i Tornhøjhaven, som ifølge Aalborg Kommune er det første byggeri, der er designet og bygget særligt til mennesker med demens.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse, når de første beboere i dag flytter ind på Tornhøjhaven. En drøm om at skabe den bedste hverdag for mennesker med svær demens i omgivelser, som guider og støtter den enkelte i at leve så selvstændigt som muligt. Det er en drøm om at maksimere den enkeltes livskvalitet i højt specialiserede rammer, siger rådmand Jørgen Hein fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

Demenscentret er tegnet af Friis & Moltke, Moe samt Møller & Grønborg, der udgjorde Domea Aalborgs rådgiverteam i en bygherrekonkurrence tilbage i 2015.

Siden blev byggeriet udbudt i totalentreprise og vundet af Dansk Boligbyg med Bjerg Arkitektur og Orbicon som rådgivere.

En landsby med individuelle hjem
Tornhøjhaven har én indgang. Boligerne udgøres af forbundne, selvstændige punkthuse i en og to etager. Små, individuelle huse uden institutionspræg, der tilsammen danner et lukket og trygt landsbymiljø.

Den arkitektoniske idé tager afsæt i enfamiliehuset og landbyens hovedgade for at skabe referencer til en blanding af hjem, butiksfacade og grønne oaser med stier, bakkelandskaber og vandløb.

De store, lukkede udeområder rummer mulighed for at følge årstidernes gang skal indbyde til aktiviteter, som kan styrke beboernes mentale og fysiske helbred. Sansehaverne kan bringe erindringer frem og stimulere sociale fællesskaber.

Tornhøjhaven rummer i alt 72 boliger, og de nye beboere flytter ind gradvist fra juni og hen over efteråret. Den officielle indvielse finder sted den 5. oktober 2018.

Videoen er leveret af Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14