23948sdkhjf

To nye direktører i Atkins Danmark

Med virkning fra 1. juni 2018 har den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins Danmark udnævnt to nye direktører.

Jens Jørgensen indtræder som direktør for Civil & Structures, mens Per Lindholm Larsen bliver direktør for Transportation Systems.

Rokaden i Atkins Danmarks direktørgruppe sker, fordi Djon Lind Andersen (hidtil direktør for Project Delivery) og Per Støvring (hidtil direktør for Civil & Structures) begge overgår til stillinger som projektdirektør. Samtidig bliver Johan Stranddorf (hidtil direktør for Transportation Systems) ny direktør for Project Delivery.

- Både Per og Jens kender vores organisation fra forskellige vinkler, og de har begge meget interessante tanker om de muligheder, der ligger i vores forretning i dag og i fremtiden. Jeg glæder mig til at arbejde tættere sammen med dem om vores fortsatte udvikling. Samtidig vil jeg sige en stor tak for indsatsen til Djon Lind Andersen og Per Støvring, som heldigvis fortsætter hos os med et tættere fokus på vores samarbejde med kunder på projekterne, udtaler Eva Rindom, adm. direktør for Atkins Danmark A/S.

Atkins blev sidste år en del af SNC-Lavalin, der beskæftiger over 50.000 ansatte på verdensplan. Den danske del af forretningen tæller cirka. 470 specialister, rådgivere og projektledere.

De nye direktører

Per Lindholm Larsen er 47 år og har i de seneste fem år fungeret som afdelingschef i Atkins Danmarks Signalafdeling. Som direktør for Transportation Systems kommer Per til at stå i spidsen for områderne el-teknik, køreledning og signal. Herudover bliver hans fokus særligt på samarbejdet med DSB og på de stadigt flere internationale projekter, som Atkins Danmark medvirker til rundt om i verden.

Jens Jørgensen er 54 år og har gennem halvandet år været gruppeleder for Atkins Danmarks geotekniske team. Som direktør for Civils & Structures kommer Jens til at stå i front for fagområderne vej, landmåling, broer og konstruktioner samt spor og anlæg. Derudover vil hans indsats være fokuseret mod samarbejdet med kommuner og forsyningsselskaber.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11