23948sdkhjf

Midtconsult skifter navn

For halvandet år siden blev Midtconsult en del af rådgivningskoncern ÅF.

Nu forsvinder det gamle navn, idet den midtjyske ingeniørvirksomhed pr. 1. juni tager samme navn som sin svenske ejer.

Ifølge konstitueret direktør og CFO, Anders Bertelsen, vil navneskiftet gøre det lettere at vise bredden i de ydelser, der tilbydes i koncernen.

Han understreger dog samtidig, at kunder og samarbejdspartnere ikke kommer til at mærke de store ændringer i dagligdagen:

- Det har hele tiden været vigtigt for både os og koncernledelsen i ÅF at sikre, at salget ikke skulle medføre ændringer i den måde, vi driver vores kerneforretning på. Vi skaber værdi gennem nærhed til kunderne og vores lokale kendskab – og det bliver vi ved med. Samarbejdet fortsætter som hidtil uanset hvilket logo, der står på døren. Det kan vi godt love, fastslår Anders Bertelsen.

Han ser også et positivt aspekt i, at Danmark – sammen med Norge – er udset som vækstområde i ÅF’s nye strategi ’Making Future’. Virksomheden forventer en markant, positiv udvikling på det danske marked i de kommende år.

I Danmark beskæftiger ÅF cirka 540 medarbejdere inden for områderne byggeri, arkitektur, industri, infrastruktur og lysdesign. Midtconsults 280 medarbejdere i Herning og Aarhus bliver internt en del af forretningsområdet ÅF Buildings.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094