23948sdkhjf

Aflyser handel: Foreløbigt ingen husfabrik i Kolding

Op mod 200 lokale arbejdspladser lader vente på sig.

Planerne om at bygge en modulhusfabrik i Kolding med 200 medarbejdere trækker ud, og kommunen har nu aflyst aftalen om et salg af et 78.000 kvadratmeter stort erhvervsareal i Bramdrup Industripark nord for Kolding.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det var et nyetableret norsk firma ved navn Eikr, som i efteråret indgik aftale med kommunen om at købe arealet. Planen var at bygge en stor fabrik til produktion af modulhuse, som efter planen skulle starte op i januar 2019.

De 8,19 mio. kr. for byggegrunden skulle være betalt den 31. januar. Det skete ikke, og betalingen blev siden udskudt flere gange. Og på et møde tirsdag i denne uge besluttede byrådet så at annullere handlen. Det betyder, at det nu igen er muligt for andre at byde på grunden.

Ifølge JydskeVestkysten har nordmændene endnu ikke stiftet det danske selskab, der skal stå for købet. Men kommunen fortsat positivt indstillet over for de norske investorer, og borgmester Jørn Pedersen (V) håber, at der sker noget i løbet af juni eller august måned.

Direktør Jan Thomsen fra rekrutteringsfirmaet Ramsdal Gruppen har haft til opgave at ansætte Eikrs danske ledelse, og han fortalte til Building Supply tilbage i november, at målet var at have organisationen på plads omkring 1. februar.

Der er afholdt samtaler, men ansættelser er endnu ikke på plads. Jan Thomsen bekræfter over for JydskeVestkysten, at det er en manglende kapitaltilførsel, der er årsag til, at selskabet endnu ikke er stiftet.

- Men når vi taler med dem, er der stadig fuld gang i den. De tror på det, men de har også fuld respekt for, at byggegrunden naturligvis ikke kan blive ved med at være reserveret til dem. Til gengæld tror jeg da på, at grunden også er der efter sommerferien, så når selskabet er stiftet, må vi tage den forfra, siger Jan Thomsen til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087