23948sdkhjf

Prognose: 2018 bliver et rekordår i byggebranchen

Boliger er forsat den dominerede faktor på det professionelle projektmarked, som forventelig igangsætter byggeri for 95 mia. kroner i år

2018 bliver endnu et fremgangsrigt år for byggebranchen. Det konkluderer Byggefakta i "Trends for byggebranchen Q1 2018", som opgør det igangsatte byggeri på det professionelle projektmarked til 24,7 mia. kroner i årets første kvartal. Det er en stigning på 28 procent fra første kvartal i 2017.

Ifølge den nye prognose forventes det, at der igangsættes byggeprojekter for omkring 95 mia. kroner i Danmark i 2018, svarende til en vækst på 19 procent i forhold til sidste år.

- Generelt er der planlagt både flere og større projekter i 2018 sammenlignet med 2017. Når vi ser på tendenserne fra første kvartal, så ser det rigtigt godt ud. Projekterne bliver overordnet set igangsat som planlagt, og der er allerede nu igangsat flere projekter end på samme tid sidste år. Trods det høje aktivitetsniveau følger branchen altså godt med, siger Jens Slott Johansen, direktør i Byggefakta.

Fremgangen i år skyldes især flere store planlagte projekter inden for både anlæg og sundhedssektoren, men også flere projekter inden for "Skoler, uddannelse og forskning" trækker niveauet op.

- For anlægssektoren er det især det store projekt omkring Metro Sydhavnen, der er med til at trække niveauet op. Projektet har et samlet budget på over 8 milliarder kroner. Det samme gælder i nogen grad for sundhedssektoren, hvor flere større projekter forventes igangsat i 2018. Anderledes ser det dog ud for byggeri til uddannelse og forskning, hvor fremgangen i 2018 skyldes flere store og mellemstore projekter, som er fordelt rundt i hele landet, konstaterer Jens Slott Johansen.

Som ringe i vandet
Det er fortsat boligbyggeriet, der dominerer aktiviteten på det professionelle projektmarked.

Og selv om de seneste års massive vækst forventes at blive "begrænset" til 8 procent i år, sidder boligerne fortsat på mere end en tredjedel af alle byggerier med et forventet niveau på 34,5 mia. kroner.

Tendensen bekræftes af Dansk Byggeri, som forudser, at 2018 bliver det femte år i træk med et stigende antal nybyggede boliger. I 2015 rundede boligbyggeriet således for første gang siden finanskrisen 20.000 boliger, og alene i år forventer brancheorganisationen, at der vil blive bygget nye 29.000 boliger.

Efterspørgslen presser priserne op, hvilket får friværdien i de eksisterende boliger til at stige. Og det giver flere boligejere midler til at investere i deres bolig, vurderer adm. direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri.

- Vi glæder os over, at markedet for boligrenoveringer er gået støt frem siden 2015. Den optimisme, vi ser hos boligejerne, har blandt andet fået flere til at investere i nye køkkener.

Den øgede aktivitet kan da også aflæses i beskæftigelsestallene for bygge- og anlægsbranchen. Ifølge Danmarks Statistik var der i 1. kvartal i år 172.300 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Beskæftigelsen befinder sig dermed på det højeste niveau i ni år.

Læs mere:
Byggeri for 95 eller 200 mia. kroner?
Anlæg, uddannelse og sundhed driver væksten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187